"Kære medlemmer. Vi har nu solgt pubben, og derfor lukker vi nu denne gruppe. Vi takker alle for de år, og de minder pubben har givet, og vi ønsker de nye ejere alt mulig held og lykke med pubben fremover."
Sådan skriver Vicky Svart og Mikael Juel Thorenfeldt som altså indtil nu har stået som ejere af pubben. Det var sidstnævntes far, som for 34 år siden åbnede pubben.
Med den salut er der altså nu sat gang i rygterne om, at pubben genopstår som en fugl fønix efter den lange tavse lukkeperiode.
Det fremgår ikke, hvorfor pubben er blevet solgt, eller til hvem, og det har ikke været muligt at få kontakt til Vicky Svart og Mikael Juel Thorenfeldt for at få en kommentar på handlen.
De to afslutter dog med på humoristisk vis at komme eventuelle spekulationer og rygtedannelser i forkøbet.