Bornholmsk hotel på eksklusiv liste

NOTITS | ERHVERV | Torsdag 21. december 2023 • 17:00
NOTITS | ERHVERV | Torsdag 21. december 2023 • 17:00

Rejseskribenten fra pengemagasinet Forbes har Bornholm med på listen over de bedste hoteller i verden.

Hvert år i december ser Ann Abel tilbage på årets rejser og på de nye hoteller, hun har besøgt undervejs. I 2023 er der især 11 hoteller, der har gjort stort indtryk på seniorskribenten.

Et af dem er Hotel Nordlandet på Bornholm.

"Jeg elsker vilde kyststrækninger og underspillet indretning, og her rammer Nordlandet begge kategorier", skriver Ann Abel og fremhæver værelsernes rustikke trægulve, udendørs terrasser med havudsigt og de rene, skandinaviske linjer, der præger både værelser og fællesarealer.

Endelig roser Forbes-skribenten Nordlandets køkken for at nævne leverandørerne på menuen, så man som gæst får oplevelsen af at smage på gourmetretter, fremstillet af lokale producenter.

På listen optræder også hoteller i Bangkok, Slovenien og Toscana.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT