– Vi kan oplyse, at vi ikke havde udfordringer med brug af det tidligere system. Tværtimod oplevede vi glade og tilfredse kunder, der værdsatte den bekvemmelighed den automatiske registrering med kamera, medførte, skriver Apcoas presseteam i et skriftligt svar til Tidende.
Følger lovgivningen
De oplyser, at årsagen til at parkeringsløsningen er fjernet, er at der er kommet en lovændring, som har medført at al kontrol, hvor der pålægges kontrolgebyrer skal udføres manuelt.
Apcoa oplyser derfor, at de har indrettet sig i overensstemmelse med lovgivningen.
– Da det ikke er muligt at benytte den kontrol- og sikkerhedsmulighed der er i ANPR-systemet, er det ganske enkelt ikke muligt at udøve parkeringsvirksomhed på parkeringspladsen på baggrund af ANPR, fortæller de videre.