800 megawatt elastik: Energiøens endelige størrelse afhænger af bedste bud

Aftalen om udbuddet af Energiø Bornholm gør lokal produktion af grøn brint mulig, hvis byderne er interesserede i at opsætte flere vindmøller end minimumskravet på tre gigawatt. Kan ingen bydere holde sig under det fastsatte støtteloft, realiseres projektet ikke i den nuværende form, står der i aftalen. Lea Wermelin tror, at statsstøtten vil være tilstrækkelig, og at energiselskaberne har stor interesse i at deltage i opførelsen af verdens første energiø.

– Jeg er simpelthen så glad både på klimaet og Bornholms vegne, for vi har nu en bred aftalekreds, der støtter op om Energi Bornholm og har fundet de 17,6 milliarder kroner.

Sådan siger Socialdemokratiets bornholmsk valgte energi- og klimaordfører, Lea Wermelin, efter at ti af Folketingets partier tirsdag har indgået en historisk aftale om Energiø Bornholm og fire andre havvindmølleudbud.

En brik i aftalen er, at det til dels bliver op til byderne at afgøre, hvor stor havvindmølleparkerne syd og sydvest for Bornholm skal være. Hvis der er kommerciel interesse for at stille flere møller op inden for samme areal, kan projektet vokse fra 3,0 til 3,8 gigawatt (GW). 

Med fremtidens forventede møllestørrelser på 15-20 megawatt (MW) svarer det til, at der skal rejses 40-55 ekstra møller. Muligheden for højere mølletæthed – i fagsprog kaldet ”overplanting” – kan danne grundlag for, at der i perioder med gode vindforhold vil være en overkapacitet i produktionen, som kan udnyttes til at producere grønne brændstoffer (power-to-X).

– I første omgang bliver der mulighed for, at man kan producere grøn brint med energiøen. Men om nogen vil byde ind, er en anden sag, siger Lea Wermelin til Tidende.

Hun påpeger samtidig, at et eventuelt elektrolyseanlæg på Bornholm vil afhænge af diverse miljøtilladelser. I aftalen omtales power-to-X på bornholmsk jord dog ikke direkte. 

”Tilbudsvinderen får det fulde område til rådighed med mulighed for op til 800 MW overplanting. Minimumskapaciteten (3 GW) skal stå færdig inden udgangen af 2030, mens øvrig kapacitet kan opstilles op til 2 år efter. Støtten tildeles minimumskapaciteten på 3 GW,” står der i teksten.

Brintproduktion på Bornholm vil således afhænge af den kommercielle interesse, hvilket først vil blive afklaret, når det i slutningen af 2024 bliver kendt, hvem der vinder udbuddet.

– Det ligger altså nogle år ude i fremtiden. Der kommer til at blive god tid til at diskutere nogle af de ting, der er vigtige for os på Bornholm, siger Lea Wermelin.

Støtteloft afgørende

Først når udbuddet er afsluttet, bliver det muligt at konkludere, om det historisk store energiprojekt vil blive til virkelighed. I aftaleteksten er der indskrevet et afsnit, som fastslår, at ”såfremt der ikke indkommer bud på at etablere havvind under det fastsatte støtteloft, vil projektet ikke blive realiseret”. I så fald vil der være strandede omkostninger for cirka 1,2 milliarder kroner, oplyses det. Lea Wermelin finder det naturligt, at disse formuleringer i aftalen giver staten mulighed for at trykke på ”stop”-knappen efter udbudsrunden.

– Hvis der ikke kommer bud ind på energiøen, skrider tidsplanen, og så er det ikke længere det samme projekt. Det vil være ny situation, som vi skal diskutere, siger Lea Wermelin til Tidende om afsnittet.

I nogle af klima-, energi- og forsyningsministeriets scenarier over behovet for statsstøtte til Energiø Bornholm var udgifterne over en 20-årig periode højere end det beløb, som politikerne nu har fundet finansiering til.

Med lovning om statsstøtte på op til 17,6 milliarder kroner tror Lea Wermelin, at det er lykkedes at finde en model, der vil gøre det attraktivt for energiselskaber at byde på Energiø Bornholm. Hun henter blandt andet sin optimisme i, at der til landanlægget på Sydbornholm og forbindelserne til Tyskland og Sjælland skal bruges nye teknologier, som ventes at blive spredt til mange andre steder i verden i de følgende år.

– Det er næste generation af havvind. Andre lande kommer til at kigge på Danmark, og Bornholm kommer til at ligge allerforrest i feltet, så det vil være et spændende et projekt at være med i, siger Lea Wermelin.

– Mon ikke vi kommer i mål med det. Det er også derfor, vi er klar til at lægge hænderne på kogepladen med over 17 milliarder kroner fra vores fælles pengekasse.

Kun støtte til infrastruktur

Aftaleteksten indeholder yderligere et par forbehold. Det noteres, at ”støttemodellen for Energiø Bornholm kræver endelig godkendelse fra Europa-Kommissionen”, ligesom der kan blive tale om at finde yderligere finansiering for at nedbringe Energinets risici ved det store byggeri.

Statsstøtten går udelukkende til infrastruktur, mens selve havvindmølleparkerne forventes at være økonomisk selvbærende for byderne.

– Jeg var glad for, at det lykkedes at få dækket udgifter til infrastruktur, konstaterer Lea Wermelin.

Fra tysk side finansieres halvdelen af landanlægget og kabelforbindelsen fra Bornholm til Tyskland, mens statsstøtten fra Danmark kan dække den danske halvdel af udgifterne til landanlægget og kablet til Sjælland, hvor der også skal bygges en stor højspændingsstation. Halvdelen af den potentielle statsstøtte er forventede indtægter til statskassen fra de øvrige parker på 6 gigawatt, som med aftalen skal sendes i separate udbud, og delvist ejes af staten, der får en ejerandel på 20 procent. Det drejer sig om havvindmølleparker i Nordsøen på samlet tre gigawatt, samt parker ud for Djursland, ved Hesselø og Kriegers Flak II ud for Møn.

– Det er glimrende, at man bruger indtægterne fra det ene projekt med grøn strøm til at sikre det andet projekt med grøn strøm, siger Kristian Jensen, administrerende direktør for brancheorganisationen Green Power Denmark, til Børsen om denne del af aftalen.

Næsten alle med

Det er lykkedes at få et bredt flertal af partier, der spænder fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, med i aftalen. Kun Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige mangler på listen. Lea Wermelin fortæller, at det i forhandlingsforløbet har været vigtigt at holde et højt tempo for ikke at forsinke klimaambitionerne og svække målet om at blive færdig med energiøen i 2030.

– Der er ikke nogen tvivl om, at tidsplanerne er pressede. Vi har nærmest boet i klimaministeriet de seneste uger, fordi vi gerne ville i hus med de her aftaler, siger den socialdemokratiske ordfører.

I udbudsaftalen noterer partierne, ”at der er betydelig risiko for forsinkelse af projektet, hvilket blandt andet skyldes et overophedet globalt marked for elteknisk udstyr”. Af den grund kan det komme på tale at fremskynde nogle frister, for eksempel afgørelsestidspunktet af selve udbuddet.

Aftalen indeholder ikke nogen nye former for kompensation til Bornholm eller naboer til landanlægget i Sose. Det vil blive drøftet i en fremtidig forhandlingsrunde, står der i aftalen. Lea Wermelin minder om, at investeringerne i energiøen er så enormt store i en national og ikke mindst bornholmsk skala, at projektet vil skabe masser af muligheder for lokalsamfundet og lokale virksomheder.

– Det er verdens største energiø, der bliver lavet på denne måde. Det er ikke en hverdagsbeslutning, men kæmpestort for klimaet – og for Bornholm.

FAKTA: Rekordstort udbud af havvind skal bidrage til fremtidens velfærd

Rammerne for et rekordstort udbud af havvind er tirsdag blevet fastlagt af et bredt politisk flertal.

Aftalen skal sikre, at Danmarks havarealer "bidrager til fremtidens velfærd, og at forsyningssikkerheden bliver styrket".

Ifølge aftaleteksten er det nu op til markedet at realisere projekterne, der samtidig skal bidrage til "at gøre Europa fri af fossil energi fra Rusland".

Partierne, der står bag, er: SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Partierne betegner det selv som "danmarkshistorien største havvindsudbud".

Herunder kan du blive klogere på, hvad aftalen fastsætter:

* Aftalen sætter rammerne for udbuddet af sammenlagt 9 gigawatt havvind. Potentielt kan det dog ende med 14 gigawatt.

Det skyldes, at de energiselskaber, der vinder udbuddene, kan få lov til at opføre flere møller på pladsen, der gives.

* Staten skal have et medejerskab på 20 procent. Medejerskabet sker via et statsligt holdingselskab, som oprettes til formålet.

* De energiselskaber, der ønsker at tage del i udbuddet, vil blive mødt med række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed.

* Partierne er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år.

* I alt 500 millioner afsættes fra Grøn Fond i perioden 2024-2030. Pengene skal bruges til en havnaturfond, der skal bidrage til viden om miljø og natureffekterne af udbygningen.

* Størstedelen af havvindmølleparkerne skal stå færdige senest ved udgangen af 2030.

* Man er enige om at udbyde seks gigawatt havvind i områderne Hesselø, Nordsøen I (tre områder), Kattegat II og Kriegers Flak II.

* Danske havvindmølleparker har aktuelt en kapacitet på 2,3 gigawatt. Med flere allerede planlagte projekter vil kapaciteten potentielt kunne mere end seksdobles.

* En gigawatt kan som udgangspunkt forsyne en million husstande med strøm. Dermed kan aftalen potentielt sikre grøn strøm til mere end 14 millioner danske og europæiske hjem.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

/ritzau/