Først når udbuddet er afsluttet, bliver det muligt at konkludere, om det historisk store energiprojekt vil blive til virkelighed. I aftaleteksten er der indskrevet et afsnit, som fastslår, at ”såfremt der ikke indkommer bud på at etablere havvind under det fastsatte støtteloft, vil projektet ikke blive realiseret”. I så fald vil der være strandede omkostninger for cirka 1,2 milliarder kroner, oplyses det. Lea Wermelin finder det naturligt, at disse formuleringer i aftalen giver staten mulighed for at trykke på ”stop”-knappen efter udbudsrunden.
– Hvis der ikke kommer bud ind på energiøen, skrider tidsplanen, og så er det ikke længere det samme projekt. Det vil være ny situation, som vi skal diskutere, siger Lea Wermelin til Tidende om afsnittet.
I nogle af klima-, energi- og forsyningsministeriets scenarier over behovet for statsstøtte til Energiø Bornholm var udgifterne over en 20-årig periode højere end det beløb, som politikerne nu har fundet finansiering til.
Med lovning om statsstøtte på op til 17,6 milliarder kroner tror Lea Wermelin, at det er lykkedes at finde en model, der vil gøre det attraktivt for energiselskaber at byde på Energiø Bornholm. Hun henter blandt andet sin optimisme i, at der til landanlægget på Sydbornholm og forbindelserne til Tyskland og Sjælland skal bruges nye teknologier, som ventes at blive spredt til mange andre steder i verden i de følgende år.