I Venstre er vi meget bevidste om, at behovet for mere godskapacitet fortsat eksisterer. Derfor er vi klar til at finde flere penge til opgaven. Vi foreslår nu konkret, at der i samarbejde med Trafikkontaktrådet laves en konkret oplæg til, hvordan vi snarest kan styrke godstransporten – og frem til det tidspunkt, hvor resultatet af den igangsatte bornholmeranalyse foreligger. Denne analyse skal danne grundlag for beslutning om den fremtidige kapacitet på færgerne. Der er således brug for en håndsrækning til Bornholm her og nu, så vi får lukket ”hullet” i kapaciteten. Venstre vil ikke acceptere, at det bornholmske erhvervsliv og udviklingen på Bornholm hæmmes på grund af manglende politisk handling omkring transport og infrastruktur.