Acab fortæller, at man det seneste par år nydt en stor søgning, hvilket ifølge bestyrelsen blandt andet skyldes Bornholms titel som World Craft Region, der har medvirket til, at øen i højere grad er kommet på landkortet, når det gælder kunsthåndværk.
– Acab er en forening, hvor aktiviteter igangsat af medlemmerne er vigtige for foreningens fortsatte udvikling. Den fortsatte tilstrømning af nye medlemmer med nye ideer danner derfor et vigtigt grundlag for fremtiden, fortæller Bettina Drejer Prejsler Hansen.
Der er to veje til medlemskab af Acab. Man kan blive medlem, hvis man har en adgangsgivende uddannelse fra en anerkendt skole i Danmark eller efter bedømmelse af et eksternt bedømmelsesudvalg med mindst tre fagpersoner. Derudover skal man have fast bopæl på Bornholm og kunne dokumentere en regelmæssig professionel aktivitet som kunsthåndværker.