Kommunerne tror, at de sparer penge ved ikke at bruge specialisterne. Foto: Nikolaj Beyer – Beyer Konoy ApS
Af: Mag.art. Niels Jørgen Langkilde tidligere MF Landsformand for Patientforeningen
Afspecialiseringen koster for både patienterne og samfundet.
Der uddannes specialister på alle niveauer i sundhedssystemet. Det er meget fint, for det giver patienterne den bedst tænkelige behandling.
Men flere steder afvikler man nu denne specialviden. Det er stærkt alarmerende.
Desværre ser vi en egentlig afspecialisering mange steder. Kommunerne tror, at de sparer penge ved ikke at bruge specialisterne. Mindre vidende medarbejdere kan måske lettere spare lidt kroner nu, men regningen kommer senere hen, når fejlbehandlingerne skal rettes op.
Eksempler
Lad os se på et par eksempler.
Faaborg-Midtfyn Kommune besluttede at hjemtage en stor del af høreapparatsbehandlingen for at spare penge. Et grundigt eftersyn af de påståede besparelser viste, at man ikke regnede med udgifter til lokaler, el, vand, varme, rengøring, efteruddannelse, sygdom og meget andet.
Dermed blev det, der var et besparelsesforslag, i virkeligheden en merudgift. Borgerne fik tilmed ikke behandling af specialister på deres specielle høretab, men af generalister.
For mange ikke den store forskel, for der er lykkeligvis mange dygtige generalister på høreområdet, men for flere medborgere er der tale om en markant ringere hjælp end den fælleskommunale virksomhed i Odense kunne tilbyde. Afspecialiseringen er dermed dyr og dårlig.
Et andet eksempel er fra Aalborg Kommune. Her underkender en sagsbehandler i visitationen flere højtspecialiserede lægers udtalelser for i stedet at læne sig op at en læge, der har set patienten én gang i 30 minutter.
Samme læge vedgår, at han ingen forstand har på eller erfaring med den pågældende sygdom, men anbefaler en tidligere mislykket behandling, fordi samme læge ikke har læst journalen.
En ikke-specialist anbefaler en invaliderende behandling, der er billigere i første omgang, men hvis patienten invalideres yderligere, så medfører det langt højere behandlingsomkostninger for det offentlige. Og det er en helt umenneskelig behandling.
Igen er konklusionen klar: Brug de dygtige specialister. Stol på dem. Lyt ikke til dem, der selv erklærer sig inkompetente. Det er dyrt for kommunen, og uhyre dårligt for patienten.
Som patient er man stærk tilhænger af en nulfejlskultur. Specialister medvirker til færre fejl. At administrative medarbejdere optræder som overlæger, er ikke vejen frem.