Der er en grund til, at det er synderne, de fattige og de syge der kommer til Jesus – og hvorfor Gud har en særlig omsorg for netop disse. De kan se Jesus for hvem han er. Gud er Gud for dem, der behøver ham, og jo dybere din nød efter Jesus er, jo klarere kan du se ham.
Anderledes er det med farisæerne. De har intet behov for Gud. De mener at have Gud på deres side, men de viser absolut intet behov for ham - retfærdigheden, den har de jo allerede selv. Status har de allerede. Store, kloge hoveder fyldt med Skriftens ord har de allerede styr på. De mener, at Gud er deres Gud, men de har intet behov for ham eller den frelse, som han har beret i hans søn.
I dag
Dette har en vigtig besked til os i dag. Det er lige meget om du er præst, biskop, provst, eller teolog med kæmpe hinkestensbriller. Det tæller for intet, intet, intet i Guds rige.
I Guds rige er der kun en ting, der afgør, om man går derind, og det er din nød efter Kristus. Det er derfor, at toldere og syndere går ind i Guds rige før nogen præst, biskop eller teolog. For de ser deres nød efter frelsen i Jesus så klart – De føler den så klart, at Jesus blot kan sige to enkelte ord ”Følg mig” – og de forlader alt hvad de ejer, hele deres gamle liv for at følge efter frelsen, som de ser i Jesus.