Det levende hav

I slutningen af oktober opfordrede jeg Bornholm Tidendes læsere, der ville sende en indsigelse vedrørende Energistyrelsens forslag til energiøprojektet, til at sende en kopi til avisen med henblik på, at vi alle kunne blive informeret om indhold og mængde af de afgivne indsigelser. Jeg ved ikke, om der har været indsigelser, men jeg har nu ikke set nogen.

Da der er tale om indsigelser mod et forslag udarbejdet af Energistyrelsen på baggrund af nogle politikeres ide om at løse energikrisen med en masse vindmøller i Østersøen, er det ret ligegyldigt, om der er indsigelser, eftersom det jo er politikerne, der har det sidste ord at skulle have sagt i denne sag. Energistyrelsen har jo bare forsøgt at løse den opgave, den har fået pålagt.

En indsigelse mod projektet, vi alle bør være enige om, er hensynet til den døende østersø. I denne sammenhæng kan man undtagelsesvis forsøge af gradbøje død. Østersøen går i dag undertiden under betegnelsen det døde hav. Men helt dødt er det vel ikke - endnu. Men med den ekstra forurening, selve opførelsen af en masse kæmpevindmøller vil medføre, foruden den nødvendige vedligeholdelse medens de fungerer, samt mikroplast nedfald fra møllerne ved slid, vil chancerne for at helbrede Østersøen formindskes. I disse år sker der en del forskning indenfor vindmølleindustrien, så de møller, man eventuelt bygger, kan allerede være forældede, inden de er opført. Måske vil investeringen ikke give tilstrækkeligt afkast, måske endda underskud, og investorerne trækker sig. Samtidig har møllerne måske højst en levetid på 10 år, hvorefter man skal igennem hele proceduren igen - foruden problemet med at genbruge alle de materialer, der i første omgang er brugt til bygge møllerne. Et problem, der forskes i, men som ikke er løst, heller ikke for eksisterende udskiftningsklare møller.

Den energi der skal skaffes, må frembringes på anden måde - måske a-kraft. Så vidt jeg ved, forskes der for at udnytte stadig større mængder af atomaffaldet, og ønsketænkningen er da, at der ikke bliver noget restaffald. Dermed vil atomkraft formentlig være at foretrække fremfor vindmøller, uanset hvor de placeres.

Under forudsætning af en lang række tiltag for at komme forureningen i Østersøen til livs, håber jeg at fremtidens bornholmere vil opleve Østersøen som det levende hav.