Virksomheden Bigadan vil gerne udvide det nuværende biogasanlæg, der ligger på Aakirkebyvejen. Ifølge deres planer vil det udvidede anlæg bestå af over 50 bygninger og strukturer på et område på cirka seks hektar. Med skorstene på op til 35 meter og seks kæmpe reaktortanke med en diameter på 24 meter og en højde på 28 meter vil anlægget for alvor komme til at dominere landskabet mellem Lobbæk, Vestermarie og Aakirkeby. Udover den visuelle forurening vil det udvidede anlæg også medføre meget mere tung trafik på de bornholmske veje med omkring 90 kæmpe lastbiler fyldt med gylle og andet affald, der skal omkring anlægget hver dag.
Anlægget ligger højt i landskabet på en af Bornholms mest befærdede veje og bliver ren landskabsforurening, som alle kan se – også gæster og turister. Vi læser med interesse om de ambitiøse planer for energiøen på Sydbornholm, hvor de vil lave natursti, omdirigere Risebækken og samarbejder med det samme prisvindende arkitektfirma, som designede besøgscenteret på Hammershus. Det er ikke Bigadans plan at lave den form for indpasning i landskabet, for de har hverken pladsen eller ønsket, da de er en privat virksomhed, som vil spare på hver eneste krone – ifølge deres egen hjemmeside bygger de anlæg i 'et standardiseret design med lave omkostninger'. Thomas Bay Jensen fra Bornholms Landbrug og Fødevarer har i Bornholms Tidende udtalt, at han forestiller sig 'at Bigadan i samarbejde med regionskommunen vil gøre alt, hvad man kan for at minimere generne på både støj og lugt' (11/3-2023), men faktum er, at det nuværende anlæg og den planlagte udvidelse er bygget helt ud til kanten af en grund og er omringet af marker ejet af en landmand, der ikke vil sælge. De har ikke mulighed for at bygge volde eller plante træer for at afskærme anlægget med undtagelse af en lille stribe mod Vestermarievej.
Ifølge Bornholms Landbrug og Fødevarer vil en udvidelse af anlægget betyde, at landbruget kan reducere sit CO2-aftryk med 38 procent. Men dette tal er baseret på nogle meget smalle og meget selektive beregninger. For det først handler det kun om drift. Det vil sige alle de miljømæssige omkostninger, der er, når man bygger sådan en udvidelse, er slet ikke regnet med: tusindvis tons stål, beton og andre byggematerialer, som skal transporteres til Bornholm fra hele verdenen. CO2-udledning i forbindelse med dyrkning af foder til de 600.000 bornholmske grise og andre former for miljøbelastning i form af forurening med pesticider, kunstgødning, antibiotika osv. er heller ikke indregnet. Bigadan regner med et metanudslip af en procent, men en rapport fra Energistyrelsen fra 2021 viser, at ikke mindre end 38 procent af danske biogasanlæg havde metanudslip på over seks procent, hvilket i meget høj grad forringer miljøregnskabet samlet set.
På trods af store problemer med at minimere metanudslip opfattes Biogas af mange som en god idé, og planerne er udsprunget af ønsket om at hjælpe landbruget med at reducere CO2-udledning, men i Klimarådets rapport om landbrugets omstilling og klimabelastning, fraråder de direkte at investere i for eksempel biogas, fordi det kan være med til at fastholde landbruget i den nuværende, klimabelastende husdyrproduktion (den såkaldte lock in-effekt, som betyder, at vi bliver låst fast i forhold til levering af biomasse til anlæggene og i forhold til, at der også bliver aftagere, der så bliver låst fast i deres brug af biogassen). Nogle mener, biogas kan være en slags midlertidig løsning, indtil vi har udbygget energiforsyningen fra vedvarende energikilder, men en så stor udvidelse som overgangsfase giver ikke mening: vi bliver i stedet låst fast i noget, der slet ikke er klimamæssigt forsvarligt.