Budget 2025 - løser det noget?

Total enighed kan i Knud Andersens blik hæmme undvikling i stedet for at fremme den.

Efter godkendelse af kommunens budget for 2025 gav alle partier og grupper i kommunalbestyrelsen udtryk for tilfredshed med, at alle står bag budgettet.

Fra flere sider er det også bemærket, at borgmesteren lykkes med at etablere denne enighed. Det budget, som en kommunalbestyrelse skal forholde sig til, er borgmesterens forslag. Det er et forslag, som vedkommende er forpligtet til at fremlægge - og i forhold til dette forslag kan alle efterfølgende stille forslag om ændringer.

Borgmesterens fremlagte budget bar i høj grad præg af ønsket om at opnå enighed i kommunalbestyrelsen. Derfor fik alle grupper lidt af deres ønsker med i budgetforslaget. Det lykkedes da også at skabe bred enighed om budgettet for næste år.

Men ingen løsning

Men enighed løser jo ikke kommunens dårlige økonomi - det udskyder blot problemet til de kommende budgetår.

Næste år er valgår. Budgetforhandlinger i et valgår er sjældent et godt tidspunkt for at træffe store beslutninger, hvis man ønsker at løse kommunens grundlæggende økonomiske situation. Derfor var budgetforhandlingerne denne gang sidste chance for at rette op på økonomien i de næste 2-3 år.

Man kan frygte, at kommunalbestyrelsen også næste år vil anmode staten om yderligere tilskud som særlig vanskeligt stillet kommune, - udover de ekstra 105 millioner kroner, som man fik ved denne budgetforhandling. Kommunalbestyrelsen har stillet kommunen i en yderst vanskelig situation ved at gøre sig afhængig af statens velvilje.

Forringelser

På trods af det ekstraordinært store tilskud fra staten vil mange borgere alligevel opleve service-forringelser. Det går påfaldende hårdt ud over de vanskeligst stillede borgere - asylansøgerbørn, misbrugstruede unge, nedlæggelse af madskolen, færre inklusionsprojekter i folkeskolen og reduktion af specialtilbud til borgere med særlige udfordringer.

Administrationen

Det kan undre, at ingen af kommunalbestyrelsens medlemmer har reageret på Indenrigsministeriets opgørelse af antal af administrative stillinger i kommunerne.

Den viser, at Bornholms Kommune har cirka 140 for mange beskæftigede i administrative og ledende stillinger.

Der er heller ingen, der har reageret på en opgørelse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, der viser, at Bornholms Kommune ville kunne reducere udgifterne med næsten 600 millioner kroner set i forhold til den mest udgiftseffektive kommune i landet, nemlig Vejle.

I stedet ligger vi i den tunge ende sammen med Lolland, Halsnæs, Albertslund og Ballerup kommune.

Forklaringer på hvorfor det er langt dyrere at drive Bornholms Kommune end gennemsnittet for kommuner i Danmark, er da også blevet brugt igen og igen. Forklaringerne ligner snarere undskyldninger for ikke at gå i gang med den vanskelige opgave at effektivisere kommunens administration.

En ny udvikling

Hvis man går 10 år tilbage, så var udgifterne til administration på Bornholm lavere end landsgennemsnittet. Derfor kunne det være interessant at undersøge, hvad der har ændret sig i de mellemliggende år. Det vil fortælle, om det er egne beslutninger eller mangel på samme, der er årsag til udgiftsstigningerne eller om det er udefrakommende forhold, der betyder øget pres på den kommunale økonomi.

Situationen på Bornholm rejser spørgsmålet om, hvorvidt den tilsanding, der er sket i kommunens ledelse og administration, i virkeligheden er et langsigtet resultat af kommunesammenlægningen for 20 år siden.

Kommunesammenlægningen

Hvis vi på Bornholm havde haft mere end én kommune, så kunne borgerne sammenligne den service og effektivitet, som deres egen kommune tilbyder med den tilsvarende service i nabokommunerne. Det ville give et mere realistisk pres mod kommunalbestyrelsen om at træffe de rigtige beslutninger.

For den enkelte medarbejder er situationen i vort én-kommune system helt anderledes end, hvis der var flere kommuner. Hvis for eksempel. En medarbejder inden kommunesammenlægningen var utilfreds med arbejdsforholdene i kommunen, så ville vedkommende have flere andre steder at søge hen uden at skulle fraflytte Bornholm.

I dag vil vedkommende være tilbøjelig til stiltiende at affinde sig med uhensigtsmæssige forhold eller dårlig ledelse af frygt for at blive afskediget. En afskedigelse og et nyt job i en anden kommune vil medføre, at man skulle flytte fra Bornholm.

På den baggrund vil mange gode ideer fra medarbejdere forblive som ideer og resultatet er, at vi langsomt sander til, fordi der er færre kritiske røster om uhensigtsmæssig administration og ledelse.

Uenighed kan være frugtbar

Helt grundlæggende skal man være opmærksom på, at forskelligt syn på en opgaves løsning, den efterfølgende debat - uenighed om man vil - er den bedste kvalitetssikring for det endelige resultat.

I et demokrati skal man i højere grad frygte enighed end forskellighed.

Knud Andersen

Mangeårig borgmester, amtsborgmester og kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm. Desuden har han siddet i en lang række nationale og internationale nævn, udvalg med videre.