Fogh & Følner tegnede museumsbygningen, som blev indviet i 1993. Bygningen er blevet berømmet for sin placering i det smukke landskab. Den strækker sig fra landevejen og næsten helt ned til havet. Smal og lang som den kilde, der løbet inden i museet. Genialt!
Det er måske ikke så mærkeligt, at den tidligere museumsdirektør Lars Kærulf Møller ser stort på, at bygningens flotte arkitektur smadres. Han følger blot i sporet på andre museumsfolk, som også gerne vil udvide, blive større, fylde mere, puste sig op. Se for eksempel til Knud Jensen, som blev ved med at udvide sit Louisiana. Til sidst ville han nedrive de træbygninger, der lå ved vandet neden for museet. Bygningerne blev brugt til mødelokaler og overnatning for tilrejsende kunstnere. Væk med dem! Nu skulle der bygges et stort museum for arkitektur. Heldigvis trak den daværende kommunalbestyrelse i nødbremsen – og sagde pænt nej, tak!
Lars Kærulf har på et tidspunkt mødt den berømte arkitekt Carpenter og er selvfølgelig benovet over, at han har sagt ja til at tegne en kæmpestor tilbygning, som både vil ødelægge det nuværende museums udseende, men også den omkringliggende, fredede natur, som spiller en vigtig rolle for hele oplevelsen af kunstmuseet.
Den forhenværende museumsdirektør kan desværre ikke se problemet. Hør hvad han sagde, da jeg mødte ham uden for museet for år tilbage. Jeg spurgte ham, på hvilken side af museet den nye tilbygning skulle placeres. Han pegede på den nordlige side. ”Jamen, så ødelægges det smukke syn, som kan nydes af gæsterne, når de kommer til museet”. Den gode mand svarede: ”Nej, bygningen bliver lavet af glas, så man kan slet ikke se den!” (Sic!)
