Villumsens verden: Giv mig en bajer!

VILLUMSENS VERDEN

Køerne kom på græs i sidste uge, og vi ved alle, hvordan de spjætter livsbekræftende lystigt og kådt med benene, når de efter en lang vinter i stalden igen kommer ud under åben himmel. Et vidunderligt skue er det hvert år.

Vi var mange, der havde det på samme måde i onsdags, på store genåbningsdag, om end vi snarere satte næsen op efter at komme inden døre end at løbe ud på en mark for at hoppe omkring og lade som om, vi fuldstændig har lagt pandemien bag os.

Men tænk engang, ikke nok med at vi nu igen måtte sidde uden for diverse restauranter, cafeer og barer og nyde mad og drikke i de kombinationer, som nu engang passer den enkelte bedst. Vi måtte også gerne søge indenfor – nåja, hvis vi kunne håndtere benspænd som bordbestilling og at kunne fremvise en relativt ny test.

Johannes V. Jensen kunne allerede i 1906 i sit digt "Ved frokosten" på nærmest profetisk vis beskrive, hvordan dét føles efter lange, trange måneder i små hjemlige cirkler.

Det gjorde han således:

"Giv mig en Bajer!/ Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad./ Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre,/ Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!/ Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!/ Jeg vil begrave mig i en Slurk .../ Jeg var tørstig ... i Aftes, hvordan var det?/ Nu har jeg det godt".

Ja, nu har vi det godt.

Klik på tegningen for at se den i en større udgave.

Tegning: Jørn Villumsen