Michael døde på vej til Folkemødet og blev genoplivet

Hurtig hjælp fra mange mennesker gjorde, at Michael er i live i dag. Hans kæreste håber at kunne finde alle og takke dem.

Folkemødet kalder. For anden gang. Tivalva Bauer og hendes kæreste Michael Rosendal Jensen glæder sig og skal afsted i god tid.

De har lejet et sommerhus og skal tilbringe en hel uge på Bornholm med hendes søn, svigerdatter og barnebarn. Det er lørdag den 7. juni. Kursen er sat fra Faxe Ladeplads over København, til Ystad og så ombord på Express 5 klokken 14:30 med retning mod Rønne. Færgen er i havn, og parret kører fra borde med kurs mod Balka, hvor de skal bo.

– Alt er fuldstændig normalt. Vi sidder og smalltalker og kigger ud ad vinduet, siger Tivalva. Hendes stemme ryster, mens hun fortæller, for alt viser sig ikke at være normalt. Michael kører altid pænt. Trods masser af hestekræfter i sin Tesla overholder han fartgrænsen til punkt og prikke. Så da han pludselig trykker sømmet i bund, får Tivalva et chok.

– Jeg råber ad ham – HVAD LAVER DU!?!!, siger hun.

Michael reagerer ikke, så hun vender hovedet og stirrer på ham.

– Så ser jeg, at han er stendød. Han savler ud over rattet. Jeg kan se den sidste luft sive ud af hans lunger, fortæller hun.

Bilen stoppede selv

Michael er en stor mand - 190 centimeter høj og over 100 kg.

Tivalva kæmper og hiver for at få hans fod væk fra speederen. Der kommer en ældre herre cyklende lidt længere fremme, og det lykkedes i sidste øjeblik at få Michaels fod væk fra speederen, og få bilen standset. Her viser Teslaen sig fra sin mest brugbare side. For teslaer bremser uden en fod på speederen.

– Jeg får vinduet ned og skriger, hjælpe, hjælp, hjælp – min mand er død. Ring 112. Så åbner jeg døren, og så falder han bare ud på vejen. Der kommer to-tre mænd – jeg ved ikke, hvordan de pludselig er der. De hiver ham helt ud og starter hjertemassage. Jeg ved, at der har været i hvert fald én læge og sygeplejerske, der har været med færgen – jeg ved ikke, hvor de kom fra. Alt det her har jeg fået at vide bagefter, siger Tivalva.

Endnu en sygeplejerske kommer til. Det viser sig, at hun også er hjerteløber, og i løbet af kort tid er hun tilbage med en hjertestarter. Tivalva ved ikke hvordan. Hun har tabt tidsfornemmelsen totalt.

Trafikken bliver stoppet

Mit i kaos kommer der mennesker til, der alle gør en indsats på hver sin måde. En lastbilchauffør får stoppet trafikken og dirigeret alle forbi og gør plads til ambulancen.

– Der er en fin gammel dame, som pludselig står der. Hun tager mig forsigtigt i armen og siger, at ”nu skal du ind i ambulancen, fortæller Tivalva.

Det går stærkt, men ikke stærkt nok. For tiden står stille.

– Vi ankommer til hospitalet, og jeg kan se, at han er gået fra blå til grå. Nu kan jeg se, at han har lukkede øjne. Det var væmmeligt, da han havde åbne øjne. Det var væmmeligt, hans sjæl var væk, fortæller hun. Stemmen bliver grødet, og så knækker den over. Det er en barsk fortælling at komme igennem.

På hospitalet går det stærkt. De har allerede rekvireret en helikopter, for Michael skal på Rigshospitalet hurtigst muligt.

– Jeg får at vide, at jeg desværre ikke kan komme med. Midt i min forvirring tror jeg, at de vil hyre et privatfly, fortæller hun. Alle gør en kæmpeindsats, og Michael

kommer godt afsted.

Færgen gav plads

Tivalvas svigerdatter og hendes barnebarn er taget på hotel, mens hun er blevet i sommerhuset med sin søn.

– Om morgenen har min svigerdatter talt med færgeselskabet, men de siger, at der ikke er plads. Da hun anden gang siger, at de har brug for at komme hjem og fortæller, hvad der er sket, siger de, at selvfølgelig er der en plads til jer – så må alle bare rykke tættere sammen. Det blev vi også lykkelige over, fortæller Tivalva.

Michael har overlevet hjertestoppet. Han er langsomt i bedring og skal nok komme igennem det. Men der er én ting, Tivalva ønsker sig brændende; at kunne sige tak til alle de mennesker, der hjalp dem.

– Der er så utroligt mennesker, jeg ville ønske at kunne finde og takke. Enten ved at se dem, eller bare via Facetime, siger hun.

Bornholms Tidende har lovet Tivalva at hjælpe hende med at få kontakt til de personer, der var der for hende og Michael, da de havde allermest brug for det. I må meget gerne sende en mail til journalisten på ssm@tidende.dk, hvis I var med til at yde hjælp eller har kendskab til nogen, der var det.