Folkamöj å folkamâd

Det er formentlig ikke gået mange læseres næse forbi, at Folkemødet i netop disse dage afholdes her på Bornholm. I den anledning har jeg set nærmere på nogle af de mange ord i Bornholmsk Ordbog, der indeholder elementet ‘folk’.

I denne uge vil vi fokusere på en række sammensatte ord, hvor ‘folk’ referer til noget, der kendetegner mennesket (eller det ordentlige menneske), mens vi i næste uge skal se nærmere på andre typer af sammensætninger med ‘folk’.

Inden vi kaster os over de mange sammensætninger, kan det være værd at sige et par ord om det usammensatte ord ‘folk’. Det bruges ganske vist i mange henseender på samme måde som i rigssproget, men særlig i ældre tid var det også almindeligt at bruge det om en enkeltperson, navnlig om en kvinde. Man kunne for eksempel sige, om en kvinde, at hun var ‘et nætt folk’. Denne brug af ‘folk’, som nu vist er gået helt af brug, illustreres af Teinnæs med følgende eksempel: ‘De e’nte gott for senned ællre folk å komma ud å søkla’.

Vender vi os mod sammensætningerne med ‘folk’, finder vi en mængde ord, hvor ‘folk’ bruges om det menneskelige (ikke mindst i modsætning til det dyriske) og på rigsdansk kunne erstattes med ‘menneske-’. Som eksempler kan (i alfabetisk rækkefølge) nævnes:

? Folkaail: “Menneskeigle”, det vil sige en igle, der blev brugt til at suge blod som led i behandlingen af et menneske.

? Folkabrækk: Opkast fra mennesker (eksempelvis i modsætning ‘hujnnabrækk’).

? Folkafö: Menneskeføde.

? Folkahâud: Menneskehoved (vist ikke særlig udbredt).

? Folkaklåger: Er man ‘folkaklåger’, har man menneskeforstand. I Holms tillæg til Espersens ordbog illustreres ordet med følgende eksempel: ‘hajn e’kkje folkaklåger’ (han bærer sig ad, som om han ikke har menneskeforstand).

? Folkalæjer eller folkelier: Betegner, hvad der er passende eller ordentligt, hvad der sømmer sig for et ordentligt menneske. Stibolt illustrerer brugen med følgende eksempler: ‘Hajn bær sai då igrân folkelit ad’ og ‘så varr då igrân folkelier’ (opfør dig en smule anstændigt).

? Folkamâd: Folkeføde, mad egnet til mennesker (kan dog også bruges specifikt om mad til arbejdsfolkene og tyendet).

? Folkamöj og folkalort: Afføring fra mennesker (eksempelvis i modsætning til ‘hujnnalort’).

? Folkasjikk: Skik, sæd mellem velopdragne mennesker.

? Folkasjy: Er man ‘folkasjy’, er man menneskesky.

? Folkaslaw: Typer af mennesker (hvad enten det drejer sig om familie, slægt eller mennesker i almindelighed) sammenlignede med hensyn til visse egenskaber. I Holms tillæg til Espersens ordbog illustreres ordet med følgende citat: ‘De va nu et ajned folkaslaw, adder’. Det betyder altså ikke det samme som rigsmålets ‘folkeslag’.

? Folkaviz: I udtrykket ‘på folkaviz’, der betegner, at noget gøres på en anstændig, sømmelig eller passende måde.

? Folkavær: “Menneskevejr”, det vil sige godt vejr (i modsætning til ‘hujnnavær’). Teinnæs illustrerer ordet med følgende eksempel: ‘Ded e ikkje folkavær, dætta hær’.

Som et mere metaforisk eksempel på en sammensætning med ‘folk’ kan nævnes ordet ‘folkakjødd’, der indgår i udtrykket ‘å togga folkakjødd’. Det betyder at snakke ondt om folk eller bagtale.

Den særlige betydning knyttet til ‘folk’ som afspejlende noget, der sker på en ordentlig måde, og som kommer til udtryk i de ovenfor anførte ord ‘folkalæjer’, ‘folkelier’, ‘folkasjikk’ og ‘folkaviz’, går også igen i udsagnsordet ‘å folka’. Hvis man ‘folkar sai’, så opfører man sig nemlig ordentligt.

Følg med i næste uge, hvor vi afslutter mini-føljetonen om ‘folke’-ord, når vi ser nærmere på en række andre sammensætninger med ‘folk’.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk