Alexander Andersen ser det både som en nødvendighed her og nu at være aktiv for at få mere for børn og unge sat i gang, men også på længere sigt.
– Der er mange gode ting i gang eller på vej i Snogebæk. Eksempelvis planer om en ny hal. Men hvis ikke der sker noget i byen, og hvis vi ikke bliver ved at være attraktive, så risikerer vi, at det dør ud igen, siger han.
Han har allerede selv ideer til nye initiativer. Blandt andet mener han, at mange af de eksisterende aktiviteter ret enkelt kan bredes ud og dermed appellere mere til de unge familier.
– Eksempelvis de populære fællesspisninger. Her kunne man tilføje en børneret, så vi prioriterer børnefamilierne lidt mere til fællesspisningerne. I det hele taget kan vi involvere børnefamilierne mere i det, der allerede er, ved at gøre det mere bredt og familievenligt. Og vi kunne tænke nyt og eksempelvis arrangere børnebio, computercafe i Folkets Hus eller bare en fælles Disney Sjov fredag aften. Det er hundrede procent initiativet og de gode ideer, der mangler lige nu.
Ny i bestyrelsen