Svaneke Bodega og Søllingsgaard genopstår med respekt for historien

KULTUR

To sjæle, én tanke.

Det er den fornemmelse, man får, når man sidder i Mette Søllings hyggelige køkken og taler med Sølling selv og arkitekt Bente Lange om de overvejelser, der er gået forud for istandsættelsen af Svaneke Bodega.

Mette Sølling er født og opvokset på slægtsgården i Svaneke. Når hun bevæger sig rundt på ejendommen, vælter historierne ud af skabe og skuffer. Fortiden er massivt til stede i de smukke gamle rum, som kan dateres tilbage til 1761.

– Jeg ville være så ked af det, hvis sjælen kom ud af det her hus. Det er det, vi lever af her, at væggene taler, siger Mette Sølling.

– Det har de altid gjort.

Den gule, firlængede bygning er cirka 200 år ældre end Mette Sølling selv. Det skaber både ærefrygt og beskyttertrang.

– Man føler sig nærmest som den, der har vagten. Min tipoldefar kom med bornholmeruret der i 1836, det har set børn blive født og døbt, konfirmeret og gift i de her stuer. Det har det stået og kigget på. Vi andre er bare på besøg, siger Mette Sølling, der er sjette generation på Søllingsgaard.

Hun er fuldstændig sikker

Bente Lange har restaureret over 30 danske herregårde. Hun fortæller, at mange af de gamle adelsfamilier har et lignende forhold til deres ejendomme. At fortiden har en stemme, og at de blot er gennemgående figurer i en lang historie.

Det er en af årsagerne til, at Mette Sølling har haft blind tillid til arkitektens dømmekraft.

– Hun er fuldstændig sikker i sin sag, hun slår igennem, hvor der skal slås igennem, og det er en kæmpe hjælp, for det er et stort byggeri. Vi er så enige, vi vil det samme, siger Mette og tilføjer:

– Nogle gange kan jeg blive træt i den der beslutningsmuskel. Så kan hun tage en beslutning en gang imellem.

Bente indskyder:

– Det er nemmere for mig at slå i bordet, jeg ved ikke hvem, der er fætter til hvem.

Foto: Jens-Erik Larsen

100 fag vinduer

Mette Sølling overtog Søllingsgaard fra sine forældre, Finn og Sigrid Sølling, i 1998.

Og så fik hun travlt. Ud over privatboligen omfatter komplekset 15 lejemål, inklusive fem ferielejligheder og den røde tømmerlade i Brænderigænget.

– Det er meget at holde, indrømmer hun.

Og det skal holdes, så det ligner det, det er: En statelig, firlænget købmandsgård, der har været et af de centrale omdrejningspunkter for handlen i Svaneke i 260 år.

I 1971 blev købmandsforretningen lukket, og et langt kapitel i Søllingsgaards historie lukkede. Efterfølgende opstod den institution, som de fleste svanekeboer kender i dag: Svaneke Bodega.

Legekassen

Noget af det, Mette Sølling og Bente Lange talte mest om, da de planlagde istandsættelsen, var farver.

– Vi snakkede ret hurtigt om linolie og pigmenter i pulverform, siger Mette.

Linolie er en blød træmaling, der forvitrer af sig selv. Den er meget nem at genbehandle; noget som Mette Sølling allerede vidste af egen erfaring.

– Jeg har brugt linolie på vinduerne i mange år. Der er mange vinduer at male her, op mod 100 fag, hvis man tæller tagvinduerne med, og jeg slipper meget lettere over det, når jeg bruger linolie. Det står som nymalet igen efter fem minutter, og jeg skal hverken slibe eller noget, fortæller hun.

Bente Lange. Foto: Jens-Erik Larsen

Bente Lange er tilfældigvis ekspert i linoliefarver og har en hel kasse fuld af træplader med forskellige linoliefarver.

– Vi kalder den legekassen, siger hun.

De to prøvede sig frem og diskuterede for og imod det store udvalg af farver. De vigtigste valg blev truffet i enighed. Gråt loft, rustrøde bjælker, alle vægge grågrønne med undtagelse af en, den lidt vovede vaskeskindsgule bagvæg.

– Jeg kan godt lide den gule nu, siger Mette. I starten var jeg bange for, at den lyste for meget, så de andre farver trådte i baggrunden. Men jeg tror, det går. Den er dejlig varm og glad og solskin, og når billederne kommer op, er den knapt så dominerende.

Den gule væg danner bagscene for et nyt greb i den gamle bodega: Et ildsted.

– Der er noget fantastisk overskudsagtigt over et ildsted, siger Bente Lange.

– Arh, det er hyggeligt! Så ser man baren, så er man solgt.

Mette Sølling kunne også godt lide tanken om et ildsted.

– Når folk står og venter på bussen, så ser de, at der er ild og tænker, "arh, skal vi ikke lige have en kop kaffe." Det er et trækplaster. Og jeg er ikke bange for brændeovnsild. Jeg er bange for stearinlys. Jeg har ikke tændt et stearinlys siden branden, siger Mette Sølling.

Brændeovnen er – ud over tekniske installationer, fadølsanlæg og ventilation – den eneste væsentlige fornyelse i forbindelse med restaureringen af Svaneke Bodega. Arkitekter har ofte en filosofisk overbygning, når de går til en ny opgave, og det har Bente Lange også. Balance er en af dem. Balance mellem farver, mellem fortid og nutid. Respekten for det oprindelige.

Derfor skal der ikke ske for meget på én gang, når man restaurerer en bygning med flere århundreder på bagen.

Hvis man sliber gulvet og maler alle overfladerne, så er det ligesom om, sjælen lusker ud af bagdøren.

– Man tror ikke rigtig på, at det er et gammelt hus, siger Bente Lange.

Alligevel er der hensynet til funktionalitet. Vi lever trods alt i det 21. århundrede.

– Det skal jo ikke ligne et museum, der skal være balance mellem det nye og det gamle, det skal også fungere, siger Bente Lange.

Foto: Jens-Erik Larsen

Glidende generationsskifte

Ganske som traditionen tilskriver, befinder Søllingsgaard sig lige nu midt i et glidende generationsskifte. Der kommer af og til folk forbi, som udtrykker interesse for den gamle købmandsgård, men Mette Sølling har indtil videre sagt høfligt nej tak.

– Jeg vil ikke sælge. Gården har været i familiens eje i seks generationer … så hvis de vil overtage det, så er det rigtig godt for mig.

Marie stikker hovedet ind af køkkendøren og spørger, om gulvet i krostuen skal fejes eller vaskes, inden møblerne skal sættes ind i bodegaen igen.

– Fejes, svarer Mette Sølling. Noget tyder på, at syvende generation er klar til overtage roret – med respekt for Søllingsgaards sjæl.

Det har de brugt

På gulvet ligger planker af finsk gran fra savværket i Østerlars.

Baren er en tilpasning af den tidligere købmandsdisk. Den er malet i farverne brændt okker og pariserblå med sort i.

Borde og stole er de eksisterende.

Skodderne, som har været fjernet fra indgangspartiet, rekonstrueres og bruges til skiltning.

De nye lamper af porcelæn er fremstillet af den lokale keramiker Ejnar Paulsen.

Tagstenene er fra den gamle købmand Berg i Nexø. Ifølge stemplerne kommer de fra Lübeck, de ældste er fra 1525.

– De gamle købmænd kendte hinanden og min oldemor var ud af Berg-familien. Så har min far tænkt, dem kan vi måske bruge en dag, fortæller Mette Sølling.

De nye linoliemalede vinduer er fra AT Snedkeri i Ølene, Bornholms eneste vinduesfabrik.

Andre farver er købt hos Albäck i Ystad.

149

Den nye Svaneke Bodega er røgfri og godkendt af brandmyndighederne til 149 personer.