– Det betyder meget for muligheden for at samle byen, at vi nu har fået det naturlige vandingshul igen. For os betyder det et nyt kapitel. For byen er det et nyt, gammelt kapitel, siger Anders Gasbjerg.
– Vi står på skuldrene af nogle generationer. Det forpligter os til at gøre det godt. At det ikke bliver en eller anden norsk kapitalfond.

Venner af huset: Stor glæde hos fra venstre Ole Kofoed, Aja Braid, Hanne Nimskov og Gitte Kofoed fredag eftermiddag på Søllings Bodega i Svaneke. Foto: Jens-Erik Larsen
Hatten af for familien
Ved bordet i hjørnet nærmest baren sidder Hanne Nimskov sammen med ægteparret Ole og Gitte Kofoed. Stor glæde også hos dem.
– Det er meget nemt: Byens hjerte er begyndt at slå igen. Det har været så hårdt at se, at den brand slukkede byens hjerte. Man må tage hatten af for familien Sølling, fordi de har bragt stedet tilbage, siger Hanne Nimskov.