Mon ikke de fleste har fulgt mere eller mindre med i debatten om den hypede kinesiske app Tiktok, som flere og flere nu sletter fra deres mobiltelefoner.
App'en kræver nemlig ret mange tilladelser, og flere af de datakilder, som Tiktok har mulighed for at indsamle, kan potentielt anvendes til at udføre spionage mod brugere af app'en, skriver Center for Cybersikkerhed i deres anbefaling.
Bornholms Regionskommune melder tirsdag ud, at de følger anbefalingen om brug af Tiktok, og at kommunens medarbejere altså ikke må benytte det sociale medie hverken arbejdsmæssigt eller privat på kommunens computere, mobiler og tablets.