Har problemet med svineri på pladserne fået et så stort omfang, at det er noget, I tager op politisk?
– Ja, det mener jeg. Der er mange turister herovre, ligesom sidste år. Det er fint, men det giver også en større belastning af vores faciliteter, og jeg mener, at vi er nødt til at kigge på shelterpladserne og se, om vi skal have mere tilsyn.
– Problemet er, at der er skåret ned i forvejen, og vi har ikke nogen "løse penge" at bruge på opgaven. Jeg mener, at vi er nødt til at se på det. Når vi nu har de shelterpladser, skal de også fungere. Jeg håber, at det her kan være med til at få nogen til at indse, at shelterpladser ikke er så fantastiske, og at de ikke bare passer sig selv.
Skal have en god oplevelse
– Vi skal i natur- og miljøudvalget til efteråret evaluere på de faciliteter, vi har bredt set i forhold til den turistmængde, vi har, og så må vi se på, hvordan vores turister får en god oplevelse. For uanset hvad jeg mener om sheltere, er det ikke sjovt at komme til et sted, hvor der er svinet. Så begynder man at tænke, hvor meget det med Bright Green Island og bæredygtighed er værd, siger Leif Olsen.