Kofod langer ud: Tysk energipolitik er et åbent benbrud

Dansk Folkepartis Peter Kofod har fået svar på en række spørgsmål, han har stillet klima-, energi- og forsyningsministeren om Energiø Bornholm, men det gør ikke ham mindre kritisk i forhold til projektet. – Nu lægger man så fra statens side hånden på kogepladen, og den anden hånd har vi så i statskassen, siger han og påpeger, at Danmark ikke skal betale for en elendig tysk energipolitik.

– Der er jo ikke noget, der beroliger mig i det, jeg har læst.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra formanden for Dansk Folkepartis folketingsgruppe, Peter Kofod, efter han har læst svarene på de i alt 11 skriftlige spørgsmål, han selv onsdag den 27. august stillede til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) vedrørende Energiø Bornholm.

Som tidligere omtalt i Tidende vidner Peter Kofods spørgsmål om, at han ser særdeles kritisk på projektet. De kredser således om den enorme økonomiske belastning, han mener, energiøen kan blive for Danmark, og at det primært er Tyskland, der vil få glæde af den.

I forbindelse med omtalen af sine spørgsmål slog han da også i Tidende fast, at han betragter hele projektet ”som verdens dårligste idé” og han sagde blandt andet:

– Hvis man siger, at det handler om Bornholm og om regional udvikling, så vil jeg hellere give pengene som helikopterpenge, hvor vi hælder dem ud fra en helikopter, end jeg vil forære dem som billig strøm til Tyskland.

EU har tildelt projektet knap fem milliarder kroner, og der pågår for tiden forhandlinger mellem Danmark og Tyskland om finansieringen, som Danmark umiddelbart har sat 17 milliarder kroner af til, men hvor Peter Kofod påpeger, at man anslår prisen kan løbe op over 31,5 milliarder.

Historisk stort

Lars Aagaard svarer på det meste, men ikke på alt i de 11 spørgsmål, idet han henviser til fortrolighed de forhandlende parter imellem, men han slår blandt andet fast, at ”Energiø Bornholm er blevet tildelt et historisk stort støttebeløb, hvilket også er et udtryk for Europa-Kommissionens opbakning til projektet”.

Videre påpeger ministeren blandt andet, at Tyskland hen over sommeren har ”indikeret, at de er villige til at bære en større del af finansieringen af projektet og dermed indgå i den afsluttende forhandlingsfase” og ”jeg vil gerne bemærke, at Tyskland allerede betaler halvdelen af omkostningerne til projektets elinfrastruktur (kabler og stationer). Opgaven er således nu at afklare finansieringen af støtten til havvindmøllerne”.

Videre slår ministeren fast, at ”regeringen vil i de kommende måneder arbejde for, at den tyske betalingsvilje øges mest muligt, så der opnås en rimelig fordeling af projektets omkostninger”.

Peter Kofod spørger også ind til, hvordan regeringen kan retfærdiggøre at sætte kontrakter i gang i forbindelse med Energiø Bornholm, før der er en bindende aftale med Tyskland, hvortil ministeren svarer, at ”Europa-Kommissionen blandt andet har stillet krav om, at kontrakter underskrives på de modtagne tilbud på elinfrastrukturen, eftersom de er indgået i kommissionens vurdering af projektets modenhed og dermed været afgørende for tildelingen af støtten”.

Som nævnt er Peter Kofod efter at have læst ministerens svar stadig særdeles skeptisk:

– For sandheden er jo, at der stadig er den her enorme usikkerhed om, hvad der fra tysk side er betalingsvillighed til, siger han.

– Det fremgår også, at der er nogle deadlines på det her projekt for at fastholde delfinansieringen fra EU, og derfor er man nødt til at have noget klar allerede i begyndelsen af september. Så man har lige pludselig fået enormt travlt, og det er jo ikke den bedste situation for et land at stå i, når der sidder en stat på den anden side, som godt ved, at Danmark har investeret meget prestige i det her. Så står vi i en svækket forhandlingssituation, og tyskerne står i en stærk situation.

Lille Danmarks ansvar?

– Nu må vi se, hvordan det hele ender, det er jo ikke slut, men som projektet ligger nu, er det den danske stat, der tager den absolut største økonomiske risiko. Det er den danske stat, der lige nu har et forlig på omkring 17 milliarder til projektet, så når EU kommer med en fire-fem milliarder, er der stadig et meget stort gab i forhold til det niveau af penge, der skal til, siger Peter Kofod.

– Det er også derfor, jeg siger, at de må jo regne med, at tyskerne kommer med helt utroligt mange penge og synes, at det er en god idé, men jeg vil så bare sige, at selv hvis det skulle ske, er jeg nødt til at fastholde spørgsmålet: Hvem er det egentlig, der har glæde af projektet? Det her er ikke et projekt, der handler om Danmark, det er et projekt, der handler om at forsyne i høj grad tyske forbrugere med energi fra havvind.

– Men er det virkelig den danske stat – altså selv hvis de kom og sagde, vi slår halv skade om det – der skal løbe en meget høj økonomisk risiko for at afhjælpe tyskerne med et energiproblem, som de selv har sat sig i, fordi de jo med åbne øjne satsede på russisk gas som en bærende del af tysk energiforsyning i mange år, hvilket har vist sig at være fejlslagent?

Men er det ikke en vigtig pointe, at dels er der et klimaspørgsmål, dels er Danmark trods alt en del af EU, så er det ikke fint nok, at vi bidrager til at skabe en større uafhængighed af russisk gas i Europa?

– Det kan da ikke være lille Danmarks ansvar at forsøge at afhjælpe tyskernes problemer, som de selv har sat sig i siden murens fald med nogle helt forkerte strategiske beslutninger i deres energipolitik.

– For mig at se er tysk energipolitik jo et åbent benbrud, og Tyskland har kun gjort det værre igennem de seneste år, hvor de har bremset en stribe atomkraftværker, der jo kunne have været med til at afløse deres problem. Det har man gjort ud fra en ideologisk begrænsning, man har lagt ned over sig selv, hvorfor man har bremset virkelig, virkelig klimaeffektiv atomkraft.

– Så kan man da ikke bare komme bagefter og sige, at fordi Danmark er med i EU, skal vi være med til at finansiere et eller andet vindeventyr for tyske el-kunder, siger politikeren.

Ingen kuverter

Det er enormt dyrt at etablere energiøen, men ser du slet ikke nogen mulighed for, at den hen ad vejen kunne blive en indtægtskilde for Danmark?

– Nej, det tror jeg ikke, for hvis det her havde været en god forretning, en god business case, havde masser af firmaer budt ind på at lave havvind i Danmark. Men hver gang, der har været et udbud af de her store energiparker, er der jo ikke kommet nogen kuverter ind til ministeriet.

– Der er simpelthen ikke nogen, der har ønsket at tage den risiko selv, og hvis ikke der er nogen som helst på markedet, der kan se en økonomisk gevinst eller økonomisk realitet i det her, hvorfor skulle det så være godt, at staten pludselig gør det?

– Nu lægger man så fra statens side hånden på kogepladen, og den anden hånd har vi så i statskassen, og det er så den måde, man vil gennemføre de her projekter på. Det er bare en meget høj risiko, som jeg ikke synes, vi skal løbe.

Men kan man ikke godt forstå, hvis regeringen siger, at nu kommer EU og giver knap fem milliarder til energiøen, så nu gælder det om at bide til bolle – skal man ikke gribe momentet på en eller anden måde?

– Fordi EU kommer med fire-fem milliarder, betyder det jo ikke, at vi skal smide omkring 30 milliarder direkte i havet. Bare fordi EU spilder sine penge, så er der ingen grund til, at vi skal spilde vores, siger Peter Kofod.