Ny leder har været ansat før: 'Værftet har fyldt meget i vores familie'

50-årige Frank Christiansen er ny leder på Værftet i Nexø. Her har han brugt utrolig mange timer i sit liv - blandt andet med at bygge legelandet. Han kommer fra en stilling som gadeplansmedarbejder i kommunen.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

– Jeg er familiefar, og jeg bor her i Nexø. Jeg er fra Bornholm og vokset op i Rønne, men jeg har været væk ad nogle omgange.

– Da jeg var ung og færdig som tømrer, rejste jeg til Afrika med alt mit værktøj. Jeg var i Tanzania som volontør i et par år og var med til at bygge en børnehave og et børnehjem som volontør. Da jeg kom hjem, ville jeg faktisk gerne læse til arkitekt, men jeg kunne ikke overskue at læse i så mange år, så jeg gik i gang med noget teologi i stedet.

– Jeg er vokset op med at gå i kirke, og det her sociale arbejde tiltalte mig meget. Jeg ville gerne lave noget socialt arbejde i kirkeligt regi, men mange af de andre på teologistudiet, de ville jo være præster, og det var ikke lige mig. Så jeg endte med at overføre mine ECTS-point til et universitet i England - Oxford faktisk, men et lidt mindre universitet i Oxford, der hedder Oxford Brookes. Her arbejdede jeg som klubmedarbejder i en anglikansk kirke på samme tid og det var en meget praktisk tilgang til studiet.

Og hvor længe var du så der?

– Jeg var der i to år, og så vendte jeg tilbage og blev ansat i tre kirker i København, som sådan en ungdomsarbejder med ansvar for unge og teenagere og så kørte jeg noget klubarbejde. Jeg havde også et enkelt bryllup, fordi der var nogen, der gerne ville have en utraditionel vielse.

– De ringede og sagde, at de synes, det ville være federe, hvis det var mig end præsten, og så måtte jeg jo skrive til kirkeministeriet og høre, hvad der skulle til for at jeg kunne vie nogen.

Kunne du så få lov?

– Ja, jeg fik bemyndigelse til at tage en enkelt vielse. Jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs i hele mit liv, for man vil bare ikke ødelægge noget. Der er en begravelse lidt noget andet, for de kan jo ikke høre det.

– Men altså efter fire år i København, så flyttede vi tilbage til Bornholm. Det var i 2009, og så tog jeg arbejde som tømrer i Svaneke, og så begyndte jeg som frivillig på Værftet. Men jeg synes det var hårdt at være tømrer, og jeg ville gerne lave mere socialt arbejde, så jeg startede på socialrådgiveruddannelsen, og så tog jeg et studiejob i Nexø Frikirke og på Værftet.

Så du har arbejdet her før?

– Ja, og mange af de klubber, der kører her, de kørte faktisk i Nexø Frikirke, men så flyttede vi det herned. Jeg var faktisk en af de første ansatte hernede, og det var en stor ting, at jeg havde en del timer. Dengang var der bare skatehallen, fordi der var nogle planer om at bygge en masse boliger her på Nexø Havn, og så gad man ikke have en skaterhal med unge, der står på skateboard, maler graffiti og ryger hash - det var sådan billedet var, og det harmonerede ligesom ikke med de eksklusive boliger, man ville bygge. Så vi tænkte, at det var lidt på lånt tid, vi var her i bygningen.

– Men så kom finanskrisen, og så blev alle planerne sat på pause. Så fik vi pludselig tre års leje i stedet for at vi skulle genforhandle leje hvert år, og så blev det 10 år, og så tænkte vi, at så kan vi begynde at søge fonde til at bygge mere og bygge legeland, så det begyndte at tage form i 2012, hvor jeg husker det som om jeg er her hver lørdag og bygger, og nogle mandage. Vi er en gruppe med Mikkel Pedersen og hans far Orla, og så mig og min far, og så går vi ligesom og bygger hernede sammen med nogle andre.

– Så er der et kreativt team, der tænker i udsmykning og indretning.

Hvor lang tid tager det?

– Jeg tror, vi bygger fra 2012 til 2014, og så flytter jeg til Hillerød i 2015, fordi jeg får tilbudt at være med til at starte en efterskole op, som gerne vil lave noget socialt arbejde i København og det, synes jeg, lyder mega spændende. Jeg bliver meget tiltrukket af sådan noget med projekter og at være med til at starte nogle ting op.

– Så vi flyttede tilbage til Nexø igen i 2020, og der får jeg arbejde i kommunen som gadeplansmedarbejder med kontaktpersonsopgaver, og jeg har været med til at starte brandkadetter op. Det var sjovt.

Hvordan vidste du så, at du skulle søge det her job? 

– Jeg blev opfordret til det, for mange af mine venner er i bestyrelsen eller frivillige hernede, og min egen søn har været ansat hernede, men han er flyttet nu, og min mor på 80, hun er også frivillig hernede, så Værftet har fyldt meget i vores familie.

– Selv mine kolleger i kommunen synes, at der stod Frank på den stilling. Den lægger jo op til, at man skal kunne lidt forskelligt. Der er lidt med regnskab, men også pedelfunktion, kontakt til skaterne og de unge, at hjælpe til i caféen og alt muligt andet. Så man skal have lyst til at være selvstyrende, og det passer mit hoved meget godt til.

– Det er også sådan, at når man arbejder med 50-60 frivillige, så kan man ikke selv være så firkantet omkring, hvornår man møder på arbejde og har fri. Man skal holde nogenlunde styr på sine timer, men det hele er lidt mere flydende og i nogle perioder skal der bare lægges ekstra timer, og så må man selv jonglere med, hvornår man kan holde flexfri.

Hvad har du af forventninger til jobbet? 

– Man er ikke leder med stort L her. Vi er et team, og så er det mere, at man har forskellige ansvarsområder.

– Men jeg er optaget af, hvad bestyrelsens tanker er, om hvordan vi kan udvikle på stedet, for det synes jeg er spændende. Og så handler det også om at facilitere, så hvis nogen kommer med en god idé til, hvad Nexø har brug for, så vil vi gerne være med.

Hvad er værftet for dig?

– Værftet var mit andet hjem - særligt, da vi gik og byggede hernede. Jeg har brugt virkelig mange timer hernede. Men jeg har aldrig haft lederambitioner på den måde, så jeg har det heller ikke sådan, at jeg skal stige i løn, eller skal have mere og mere ansvar i min karriere. Jeg ser det ikke som sådan et karriereskridt.

– Det er med til at udvikle en som menneske, at man hele tiden møder mennesker med en anden baggrund, eller et andet livssyn, eller en anden religion. Jeg synes, det er vigtigt at møde nye mennesker, og jeg ved fra min baggrund i socialt arbejde, hvor vigtigt det er at være en del af et fællesskab - både for udfordrede unge, men også for deres forældre, at man har et netværk af mennesker omkring sig.

– Det kan godt blive en selvfølge, at man har et sted som Værftet, men det er jo ret fantastisk i en lille by som Nexø.

Frank Christiansen

50 år, bor i Nexø

Gift med Mia og har tre børn, en hund og en skildpadde

Uddannet tømrer, teolog og socialrådgiver

Daglig leder på Værftet fra 1. september