Verdens dårligste idé - så hellere smide pengene ud fra en helikopter!

Vel er formanden for Dansk Folkepartis folketingsgruppe Peter Kofod født og opvokset i Poulsker, men Energiø Bornholm betegner han som verdens dårligste idé. – Jeg vil hellere smide pengene ud over øen fra en helikopter, siger han, og René Danielsson er enig med sin partifælle.

Nogle har rigtig store forhåbninger til, hvad en eventuel Energiø Bornholm kan komme til at betyde både ud fra et klimamæssigt aspekt, energiuafhængighed i forhold til Rusland og dertil ikke mindst set med bornholmske briller.

Gemmer der sig ikke en masse arbejdspladser og erhvervsmæssig udvikling i den energiø?

Sådan ser formanden for Dansk Folkepartis folketingsgruppe Peter Kofod absolut ikke på sagen, og nok er han født og opvokset i Poulsker, men selv med en lokalpatriotisk brille på, når han frem til en ganske anden konklusion end tilhængerne:

– Jeg synes, det er verdens dårligste idé, som han formulerer det over for Tidende.

At det er hans holdning fremgår også ret tydeligt af 11 skriftlige spørgsmål, som han onsdag stillede til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), som endnu ikke har besvaret dem.

Samtlige spørgsmål fremgår af en boks til denne artikel, men ét af dem ser således ud og vidner om en vis skepsis i forhold til energiøen:

”Hvordan vil regeringen sikre, at omkostningerne ved Energiø Bornholm ikke fortsætter med at vokse ud over de nuværende 31,5 mia. kr.?”.

Til Tidende uddyber Peter Kofod:

– Energiøen er en ren økonomisk gabestok for den danske stat. Det er et astronomisk dyrt projekt, som er underfinansieret indtil videre. Der er kun sat omkring 17 milliarder af i den politiske aftale om projektet, men behovet for kapital bliver langt højere end det. Nu står jeg lige uden papiret, men som jeg husker det, er det over 31 milliarder, der skal bruges, så det er jo underfinansieret.

– Energiøen løser heller ikke udelukkende et dansk problem, for det her det handler jo ikke om strøm til Bornholm eller til Danmark, det handler om, at en meget stor del af den strøm, der vil blive lavet, skal til Tyskland, som man jo end ikke har en fast aftale med. Så det er på alle måder et forhastet projekt, et underfinansieret projekt, og et projekt, hvor vi ikke kender konditionerne på lidt længere sigt.

Et mareridt

Peter Kofod slår fast, at han mener, energiøen er opskriften på alt det, staten skal holde sig væk fra.

– For mig at se, er det et økonomisk mareridt, vi er på vej ind i, og om 25 år, vil mine datter og hendes generation, sige til mig, ”Far, hvordan fanden kunne I gøre det her? Det er så uansvarligt, det I har haft gang i”. Og så vil jeg slå ud med armen og svare, at vi var nogen, der prøvede at stoppe det”.

Politikeren sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er de danske skatteborgere, der med statskassen i hånden skal sige, at de vil gøre noget for den grønne omstilling, der giver tyskerne dansk vindmølleenergi.

– Det mener jeg simpelthen ikke, det er, slår han fast.

Men er du ikke lidt for tidligt ude med dine kritiske spørgsmål, for det hele er netop på forhandlingsbordet nu i forhold til tyskerne, og der er jo ingen, der ved, hvor det ender?

– Men det er lige præcis derfor, jeg skal være ude nu, for i det øjeblik, møllerne først står der, vinden blæser, og strømmen fiser til Tyskland, er det jo alt for sent, så er det løb kørt. Jeg mener, de møller bør skoddes lige på stedet.

Er du helt generelt imod vindenergi?

– Jeg synes, man skal gøre det så markedsdrevet som muligt. Så hvis der findes et scenarie, hvor markedet kan drive det, så kan det være en fin idé, jeg kender bare ikke til nogle eksempler. Det er jo fair nok, hvis man vil sætte sin egen pensionsopsparing i det, så synes jeg, at man skal gøre det. Så skal man købe aktier i Vestas, Ørsted og så videre. Og de er da i øvrigt billige i Ørsted lige nu.

Du er født og opvokset i Poulsker, har du nogle tanker inde over i forhold til det her, hvor du siger, at det kunne da være meget godt for Bornholm?

– Ved du hvad, hvis jeg skulle brænde så mange penge af, så ville jeg sgu hellere give dem til nogle nye færger, nogle nye busser, nogle nye veje – eller et eller andet, hvor de giver en reel værdi. Og hvis man siger, at det handler om Bornholm og om regional udvikling, så vil jeg hellere give pengene som helikopterpenge, hvor vi hælder dem ud fra en helikopter, end jeg vil forære dem som billig strøm til Tyskland, for det er jo det, det ender med at blive, siger Peter Kofod.

– Og jeg tror heller ikke på, at det bliver noget bornholmsk væksteventyr. Der rykker nogle store, globale firmaer ind, som selv har arbejdskraften med, så den afledte effekt lokalt på Bornholm, tror jeg ikke på. Jeg ville nok satse mere på tysk turisme, rundkirker, røgede sild, Sol Over Gudhjem og Folkemødet.

Kun et håb

Medlem af kommunalbestyrelsen for Dansk Folkeparti på Bornholm René Danielsson er enig med sin partifælle i Folketinget. Han kender ikke specifikt de 11 spørgsmål og er overrasket over, at det er blevet til så mange, men han kender til holdningen bag.

– Og jeg er jo faktisk grundlæggende ret glad for, at der er nogen, der tør stille de der spørgsmål på Christiansborg, siger han.

– Jeg synes, at Peters principielle diskussion er, hvad får du som dansk skatteyder ud af det? For politik og penge handler jo altid om prioritering. Man har sagt god for statsstøtte for 17 milliarder, men det kan ende med at blive næsten dobbelt så dyrt, hvis ikke mere, og set i det lys, kan jeg jo ikke lade være med at sidde og tænke på, hvor meget erhvervsfremme og hvor megen velfærd man kunne have fået ude i kommunerne for de penge, siger lokalpolitikeren.

– Der er også noget med havmiljøet i Østersøen. De her møller er sat til at skulle driftes i 25-30 år, og vi ved allerede nu, at havmiljøet vil lide ekstrem overlast, hvis de bare blive opført. Hvor meget pfas og så videre bliver der udledt i havet både under produktionen og i driftsfasen? Og hvad så når de skal pilles ned?

– Vi snakker om noget, som tidligst er i drift om 12 år måske, og der har jeg det sådan lidt, at så bliver det ikke en strategi at arbejde med det, for set med mine briller handler det mere om et håb, og et håb er ikke en strategi for mig. Så vil jeg hellere bruge kommunens tid og kræfter på det, vi ved kan rykke noget i løbet af de næste 10-12 år, siger René Danielsson.

11 spørgsmål om energiøen

Peter Kofods har onsdag sendte 11 udvalgsspørgsmål til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), som endnu ikke har besvaret dem:

• Hvordan vil regeringen forklare danskerne, at de skal bære en stor økonomisk risiko for Energiø Bornholm, hvor størstedelen af strømmen sendes til Tyskland?

• Hvis Tyskland står til at modtage to tredjedele af strømmen fra Energiø Bornholm, hvorfor er der så ikke allerede sikret et tilsvarende økonomisk engagement fra tysk side?

• Hvordan kan regeringen retfærdiggøre at sætte kontrakter i gang i forbindelse med Energiø Bornholm, før der er en bindende aftale med Tyskland, når netop Tysklands bidrag er afgørende?

• Hvilke erfaringer fra andre store infrastrukturprojekter, f.eks. Femern Bælt-forbindelsen, har regeringen draget for at undgå yderligere forsinkelser af Energiø Bornholm?

• Hvor troværdig er den nye tidsplan, og hvad er konsekvensen for Danmarks klimamål i 2030?

• Hvilke konkrete krav har EU stillet for at fastholde støtten til Energiø Bornholm?

• Er det rimeligt at presse projektet Energiø Bornholm frem for at sikre de 4,8 mia. kr. i EU-tilskud, hvis det sker på bekostning af en grundig økonomisk afklaring?

• Hvordan vil regeringen sikre, at omkostningerne ved Energiø Bornholm ikke fortsætter med at vokse ud over de nuværende 31,5 mia. kr.?

• Hvor stor er risikoen for, at Energinet må betale bod, hvis projektet Energiø Bornholm helt falder til jorden?

• Hvad er regeringens plan, hvis Tyskland ikke vil betale den forventede andel af Energiø Bornholm?

• Hvordan kan regeringen forsvare at indgå milliardkontrakter i forbindelse med Energiø Bornholm, når der endnu ikke er en bindende aftale med Tyskland om at dække en væsentlig del af regningen?

Kilde: folketinget.dk