Sagen stammer helt tilbage fra november 2023, hvor kvinden oplyste til politiet, at hendes personbil var blevet stjålet. Ifølge anklageskriftet, som Tidende har fået aktindsigt i, vurderer politiets anklagemyndighed, at kvinden ønskede at få en mandlig forurettet dømt for tyveriet, som ikke havde fundet sted.
Kvinden var desuden tiltalt for at have anmeldt tyveriet til sit forsikringsselskab, ligesom hun løj og fortalte, at bilen var forulykket og totalskadet.
Det udløste nemlig en sum på 58.000 kroner fra forsikringsselskabet, som kvinden altså ikke havde ret til.
Kvinden var desuden i et tredje forhold tiltalt for brud på færdselsloven idet hun havde overladt føringen af sin bil til en person, som ikke havde kørekort.