Færgerne: Sommeren satte rekord

Færgerne: Sommeren satte rekord
Illustration: Bornholmslinjen
NOTITS | TRAFIK | 5. SEP • 07:02
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | TRAFIK | 5. SEP • 07:02

De tre sommermåneder har på Rønne-Ystad ruten budt på flere passagerer og biler end nogensinde før.

Det skriver Bornholmslinjen i en pressemeddelelse, hvor man gør tallene op for perioden juni-august.

Der har i runde tal været 213.000 biler og 778.000 passagerer med hurtigfærgerne på Rønne-Ystad, hvilket i begge tilfælde er en stigning på knap tre procent i forhold til de tidligere rekorder fra henholdsvis 2023 og 2024.

Der blev også sat ny rekord for det samlede antal passagerer på alle rederiets ruter med en stigning på knap to procent i forhold til 2024.

FÅ ABONNEMENT