Seismolog om mystiske rystelser: Jeg forstår det ikke!

Geus kan ikke forklare de mystiske rystelser på Bornholm lørdag eftermiddag, oplyser professor – nu må andre tage over.

– Vi gør nok ikke så forfærdelig meget mere.

Sådan siger Trine Dahl-Jensen mandag morgen om de rystelser, adskillige bornholmere lørdag eftermiddag mærkede på det østlige Bornholm.

Hun er professor i glaciologi og en del af den seismiske tjeneste under Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland.

Hun fortsætter:

– Vi er seismologer, og vi har, som vi oplyste søndag, konstateret, at der har været, hvad vi formoder er en sprængning i Polen, og at der ikke har været jordskælv på Bornholm eller omegn. Og så er vores rolle udtømt.

Hvem kigger så på den sag nu?

– Det ved jeg ikke, men jeg er ligesom alle andre mennesker nysgerrig i forhold til, hvad der har forårsaget det her. Det ligger lidt uden for mit fagområde nu. Jeg kunne spekulere og gætte, men det vil jeg helst ikke.

Du er simpelthen selv et stort spørgsmålstegn?

– Ja, vi er ikke blevet meget klogere end det, jeg kunne melde ud søndag, og vi kan ikke gøre så meget mere på GEUS. Vi kommer det ikke nærmere med vores fagområde.

Trine Dahl-Jensen pointerer dog, som hun også gjorde søndag:

– Der har ikke været hverken jordskælv eller sprængninger på Bornholm eller i Østersøen. Der er intet seismisk sket der, det er nok det vigtigste budskab. Der har været en seismisk hændelse i Polen, som vi tolker til at være en sprængning, men vi har jo stadig ikke fået bekræftet, at der har været en sprængning.

Men kan en eventuel sprængning virkelig mærkes så langt væk i en stil, så husmure revner for eksempel?

– Jeg talte en del med mine kolleger søndag, og vi mener ikke, at det er rystelser fra sprængningen, bornholmerne har mærket. Der er spekulationer om, at braget ville kunne høres på Bornholm, men det er kun spekulationer, og jeg ved faktisk ikke, om en lyd fra en sprængning vil kunne høres så langt væk. Men vi har fået over 70 indberetninger fra folk på Bornholm, som har mærket noget lørdag eftermiddag. Det strækker sig over hele eftermiddagen, primært mellem klokken 15 og 16, og den formodede sprængning i Polen var 14.57. Det stemmer jo ikke med, at man har hørt ting hele eftermiddagen – jeg forstår det ikke! Jeg kan ikke forklare, hvad der er sket, for jeg ved det simpelthen ikke.

Ingen tvivl

Men hvordan kan I sige, at der formentlig er sket en sprængning klokken 14.57?

– At der er sket noget der, fremgår simpelthen af vores seismiske data. Både fra vores station i Aakirkeby på Bornholm og fra stationer i Sverige, Tyskland og Polen. Vi ved, der er sket noget på det tidspunkt, og ud fra de givne data har vi en formodning om, at det er en sprængning. Det er det tætteste, vi kommer på det, og vi ved, det er en enkeltstående hændelse, men det er også helt klart og tydeligt, at der er sket noget, som folk har noteret sig på Bornholm. Det er der ingen tvivl om, men det, folk beretter, stemmer bare ikke med et jordskælv eller et enkeltstående tilfælde. De fortæller om flere episoder hen over nogle timer, og mange fortæller, de har mærket det flere gange, og vi har ingen grund overhovedet til at betvivle, at folk har oplevet det, de fortæller om, selvfølgelig har de det.

– Det stemmer bare ikke med en rystelse i undergrunden, for de mærker trykken for ørerne, hører dybe drøn og buldren, glas og vinduer, der klirrer – der er også folk, der fortæller om rystelser, men vi ved også, at det kan være meget svært at vurdere, om en rystelse er noget, man hører, eller noget man mærker. Vores vurdering er, at i og med vi ikke ser noget på vores seismologiske instrumenter på de tidspunkter, som folk opgiver – heller ikke på vores måleinstrument i Aarkirkeby, som ville registrere, hvis der kom rystelser gennem undergrunden – så tænker vi, at det kan dreje sig om noget akustisk, altså lyd gennem atmosfæren, som folk har bemærket. Men hvor den lyd kommer fra, ved vi simpelthen ikke, siger Trine Dahl-Jensen.