– Vi kan se på vores målinger, at der var en større sprængning i Polen kort før klokken 15. Det passer meget godt med de rystelser i øens huse, som en række bornholmere oplevede godt tyve minutter efter, kan skyldes kraftige lydbølger, siger seniorforsker Trine Dahl Jensen fra GEUS til P4 Bornholm.
– Sprængningen er for lille til, at vi tror, at det er det, man har mærket på Bornholm som seismiske rystelser. Men det passer jo med tidspunktet, og det kan muligvis være, at det er braget fra sprængningen, der har spredt sig, om som folk så har hørt på Bornholm, siger seniorforsker Trine Dahl Jensen til Ekstra Bladet.
GEUS er søndag morgen mest tilbøjelig til at tro, at kilden til rystelserne på Bornholm lå i atmosfæren, ikke i undergrunden.
– Vi hælder lige nu til, at det er noget akustisk, der har spredt sig, siger hun.
Også Bo Holm Jacobsen, pensioneret lektor ved Geosciene i Aarhus og ekspert i jordskælv, hælder til, at folk på Bornholm oplevede lydbølger.