Rektor på campus: 'Nedlukning går ud over elevernes trivsel'

FJERNUNDERVISNING

Endnu en nedlukning af samfundet, fjerneundervisning og uvisheden om, hvor længe det kommer til at stå på, er begyndt at påvirke eleverne på Campus Bornholm negativt.

Det fortæller Lisbeth Hvid Christensen, der er rektor for de gymnasielle uddannelser og Claus Jørgensen, der er uddannelseschef for erhvervsuddannelserne.

– Jeg har holdt møde med elevrådsformændene fra alle de gymnasielle uddannelser, og der kommer lidt forskellige meldinger om, hvad det er, der er hårdt for eleverne. Generelt kan vi høre, at det er svært at bevare motivationen for undervisningen bag skærmen. Selv de garvede gymnasieelever synes, det er tungt. De afbræk, de plejer at få i løbet af en dag, får de ikke længere, så deres skoledage bliver rigtig lange samtidig med, at aktiviteterne i fritiden også er lukket ned, fortæller Lisbeth Hvid Christensen.

Ifølge hende har eleverne på de forskellige gymnasielle uddannelser ikke nødvendigvis de samme udfordringer under nedlukningen, fordi de har forskellige fagsammensætninger og undervisningsformer.

– STX'erne (eleverne på almen studentereksamen, red.) er for eksempel vant til at have idræt, hvor de får et naturligt afbræk fra undervisning i klasselokalerne, og hvor de er sammen på en anden måde. Det kan vi jo ikke lige nu. Så fag, hvor der er koblet praksis på, er særligt udfordret lige nu. På HHX (merkantil studentereksamen, red.) er de vant til at arbejde meget konceptbaseret og online. Der er skoledagen måske ikke helt så anderledes som for STX, men der er jo stadig et socialt afsavn, siger Lisbeth Hvid Christensen.

På erhvervsuddannelserne oplever de også, at nogle elever har det svært med fjernundervisningen, fortæller uddannelseschef Claus Jørgensen. Foto: Berit Hvassum

Afskåret fra håndværket

På erhvervsuddannelserne er man også udfordret af, at eleverne ikke længere kan møde op til fysisk undervisning. Uddannelseschef Claus Jørgensen fortæller, at det er en svær situation både for underviserne og eleverne, der er vant til at arbejde med hænderne i værksteder og køkkener.

– Erhvervsuddannelserne er jo i sagens natur uddannelser, hvor man arbejder med sine materialer i hænderne. Det er eleverne afskåret fra nu, så det er en helt syret situation at stå i. Det er også vores opgave lige nu at introducere nye elever til de uddannelser, de har valgt, de stolte håndværk og de fantastiske materialer via en computerskærm. Det er bare svært. Hvis nogen havde sagt til mig for et år siden, at det ville blive sådan, ville jeg have grinet og sagt, at det var umuligt, siger han.

Alligevel er det nu det, erhvervsuddannelserne må gøre for at overholde restriktionerne i forbindelse med covid-19. Det kræver tålmodighed hos eleverne.

– De har jo valgt en erhvervsuddannelse, fordi de gerne vil kombinere det at bruge hovedet og hænderne. Det må vi bede dem om at vente med, til vi må åbne igen, og det er jo stadig uvist, hvornår det bliver, siger Claus Jørgensen.

Studiestart derhjemme

Han fortæller, at der i denne uge er startet 110 unge på det, der hedder Grundforløb 2 på erhvervsuddannelserne. Det er unge, der har valgt uddannelsesretning, men som ikke har været i praktik endnu. De er altså afklarede med, hvilken uddannelse, de ønsker at tage, men de er endnu helt nye i faget.

Nedlukningen er ifølge Claus Jørgensen en særligt stor udfordring for den gruppe elever, fordi de må vente med at opleve det ved uddannelsen, som måske netop tiltrak dem i første omgang. De er nu startet på et nyt studie, men omgivelserne er deres egne fire vægge.

– Første skoledag er foregået sådan, at de har fået lov at møde ind på campus enkeltvis i et meget fastlagt tidsrum, hvor de har fået udleveret en computer og fået en kort introduktion. Så er de gået hjem igen og skal modtage undervisning derfra. Det er jo slet ikke optimalt, men det er sådan, vi må gøre det lige nu, siger Claus Jørgensen.

Fjernundervisningen er ifølge ham også hård for de elever, der ikke er nye, og som oplevede nedlukningen i foråret.

– De er godt metaltrætte. Uvisheden om, hvor længe, det kommer til at være sådan her, er svær at være i. En uge eller fjorten dage betyder ikke noget, men nu er det uge efter uge kombineret med alt det, de heller ikke må i deres fritid. Det er hårdt, siger Claus Jørgensen.

Få sidder på campus

Selvom campus er lukket ned for fysisk undervisning, er det muligt for uddannelserne at lukke elever ind, hvis de ikke har mulighed for at modtage undervisning derhjemme, eller hvis de mistrives. Men det er indtil videre ikke ret mange elever, der benytter sig af det, fortæller både Lisbeth Hvid Christensen og Claus Jørgensen.

– Det er meget få gymnasielever, der sidder her på campus. Måske en tre til fire stykker. De fleste finder måder at gøre det på, så de kan klare det. Men vi har muligheden for at give dem et lokale, hvor de kan sidde og følge undervisningen, så de får arbejdsro og noget, der minder lidt om en skoledag, men det foregår jo stadig digitalt, fortæller Lisbeth Hvid Christensen.

Lige nu er der altså ikke mange elever, der gør brug af muligheden, men det kan ifølge Lisbeth Hvid Christensen nå at komme.

– I starten var der ikke nogen, der kom herind, nu har vi en lille håndfuld, og jeg forestiller mig, at flere tjekker ind, hvis det her fortsætter efter 7. februar, hvilket jeg tror, det gør, siger hun.

De elever, der sidder på campus, er ifølge Lisbeth Hvid Christensen i de fleste tilfælde blevet opfordret til det af deres lærere eller studievejledere.

Foruden at skulle omlægge deres undervisning til digital undervisning, skal de også have fokus på elevernes trivsel.

– Det er vigtigt, at vi har en dialog om trivsel med elever, og hvis det er nødvendigt, bruger vi mere tid på det. Vi har bedt lærerne bruge mere krudt på det, og studievejlederne har også fokus på det, siger Lisbeth Hvid Christensen.

Bekymrede for mistrivsel

Både hun og Claus Jørgensen er begge bekymrede for, om eleverne begynder at mistrives.

– På baggrund af hvad vi så under sidste nedlukning, kom der en bekymring fra lærerne i den her omgang. De fornemmede, at nogle af eleverne begyndte at tjekke helt ud. Jeg snakkede også selv med nogle elever, da vi fik at vide, at vi skulle lukke ned igen. Jeg kunne se på dem, at de næsten ikke magtede mere. Jeg kan også være bekymrede for, om nogen af dem bliver ensomme, så jeg har sagt til lærerne, at de må prøve at sørge for, at eleverne også mødes om noget socialt online, siger Lisbeth Hvid Christensen.

På erhvervsuddannelserne er nogle elever også begyndt at falde fra den digitale undervisning, fortæller Claus Jørgensen.

– Vi er bekymrede for, om eleverne mistrives. Vi kan se, at nogle har svært ved at komme op og deltage. Noget, som vi normalt kun ser i sjældne tilfælde, ser vi nu opstå i flere klasser. Oven i er der så den usikkerhed i, hvor længe det kommer til at stå på og bekymringerne for, om man nu lærer nok. Det er virkelig en giftig cocktail, siger Claus Jørgensen.

Det kan ifølge ham også på sigt resultere i frafald på erhvervsuddannelserne.

– Vi har indtil videre ikke oplevet frafald på grund af nedlukningen, men det kan meget vel komme, hvis det bliver forlænget. Det kan vi i hvert fald være nervøse for. Og så har vi jo den lavpraktiske udfordring på erhvervsuddannelserne, at vi på et tidspunkt løber tør for teori. Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvornår det vil ske, men det tidspunkt kommer vi dertil, siger han.