Leder: Den forsømte ungdom

Leder: Den forsømte ungdom
Man gennemlever næppe halvdelen af sin ungdomsuddannelse i en undtagelsestilstand uden fester, uden pjæk, uden tant og fjas og uden en hemmelig flirt med ham den nye i klassen – uden at det sætter sig på sjælen som en mulig permanent tilstand. For ikke at tale om tabet af kvalitet i uddannelsen. Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 25. JAN 2021 • 11:40
Af:
Øjvind Hesselager
| ABONNENT
25. JAN 2021 • 11:40

LEDER

Vi husker alle den litterære klassiker Det forsømte forår, skrevet af Hans Scherfig. Det er beretningen om, hvordan den såkaldt sorte skole nedbryder unge menneskers selvværd og livsglæde så systematisk, at ethvert forår derpå forsømmes. Det er prisen for en forkert start på livet, baseret på utilstrækkelige voksnes forkerte menneskesyn. Oprøret var brutalt. En forhadt lærer blev forgiftet med et maltbolche.

Scenerne er 100 år gamle og i dag er den sorte skole væk. Men nutidens børn og ungdom gennemlever noget, der reelt kan være lige så nedbrydeligt – uden at vi taler om de psykologiske senfølger.

Man gennemlever næppe halvdelen af sin ungdomsuddannelse i en undtagelsestilstand uden fester, uden pjæk, uden tant og fjas og uden en hemmelig flirt med ham den nye i klassen – uden at det sætter sig på sjælen som en mulig permanent tilstand. For ikke at tale om tabet af kvalitet i uddannelsen.

Og det er det nutidens unge udsættes for med corona-regimet – hvor nødvendigt det end er.

 

Vi kan være stolte af de unge. Men man må også undre sig lidt over, at de uden videre accepterer alle de regler, som de voksne stiller op.

 

 

For kort tid siden gjorde Bornholms Tidende på denne plads opmærksom på, at det har store konsekvenser, at piger og drenge ikke kan mødes til udendørs sport. De unge betaler en stor pris for at undgå at sprede en sygdom, der ikke er farlig for dem selv. Og de accepterer det uden at kny. Uden diskussion. Uden oprør.

De unge kæmper. Lyt for eksempel til Mads Larsen, der er elevrådsformand for HF på Campus Bornholm. Han fortalte i weekenden til avisen, at mange af hans kammerater på studiet lider under isolationen og den permanente fastholdelse i en nedslidende arbejdsform, der udraderer hverdagen.

– Selvom man prøver at skabe en hverdag, hvor man står tidligt op, tager et bad og tager ordentligt tøj på, er det stadigvæk ikke det samme. Samtidig skaber uvisheden omkring eksamenerne også en del uro.

Eller lyt til Lene Skov, elevrådsformand for HHX, og prøv at forstå, hvordan det er at få sit ungdomsliv reduceret til et digitalt møde. Dag efter dag.

– Det er på mange måder rigtig hårdt for mange af eleverne, fordi man under virtuel undervisning føler, at man kigger ind i en skærm 8-16 fem dage om ugen.

Og lad os give ordet til Gustav Mossin Rømer, elevrådsformand for STX, der fint forklarer, at dette forløb også får store konsekvenser for indlæringen.

– Når man har haft fire moduler fra 8.30-15.50, så føles det som en uoverskuelig opgave for eleverne at skulle lave lektier og afleveringer.

Vi kan også give ordet til Vanessa Borgen, elevrådsformand for HTX, der blandt andet sætter fokus på, hvor enormt kreative de unge er til at finde løsninger.

– Endnu en ting, der kan holde humøret oppe til skoleugen, er hvis man tilbringer en weekend online med sin vennegruppe og spiller et spil eller har en filmaften.

Vi kan være stolte af de unge. Men man må også undre sig lidt over, at de uden videre accepterer alle de regler, som de voksne stiller op.

Det er tankevækkende, at vi næsten ikke hører om en flok knægte, der har indtaget den lokale fodboldbane – og nu bare spiller. Eller ser indlæg i avisen, hvor en gymnasieelev protesterer.