Naboer til muligt solcelleanlæg siger fra: 'Der er flere fejlinformationer i sagen'

Der er nu knap to uger tilbage, hvor borgere kan komme med spørgsmål, forslag og ideer til regionskommunens tanke om at igangsætte en planlægning, der vil gøre det muligt at opføre et solcelleanlæg ved Kildevad cirka en kilometer sydvest for Østerlars.

En af grundene til, at der er foreslået et solcelleanlæg netop ved Kildevad, skyldes et højt nitratindhold i drikkevandet. Ifølge sagsfremstillingen vil et solcelleanlæg kunne være med til at nedsætte indholdet, da det skal fungere som en afløsning for den nuværende landbrugsdrift.

Nogle af dem, der har arbejdet på egne forslag og ideer til projektet, er de nærliggende nabohuse til det mulige solcelleanlæg. For dem er et solcelleanlæg nemlig ikke den rigtige løsning på at mindske nitratindholdet.

Udover deres eget løsningsforslag sidder de også med spørgsmål til en række punkter ved sagsfremstillingen, som de ikke kan få til at stemme overens med deres viden om området. Derfor har de indsendt en mail til regionskommunen med overskriften ”Solcelleprojekt fyldt med manipuleringer.”

Fejlinformation eller ej

Mikal Bonde er en af naboerne, der har været med til at sende mailen ud.

– Manipuleringer var det ord, vi synes, var mest dækkende for det. Men det drejer sig i bund og grund om den fejlinformation, vi mener, at miljøafdelingen har givet politikerne i vurderingen af, at et solcelleanlæg kunne være godt at etablere der, siger han.

Et af punkterne i mailen, som naboerne især er undrende overfor, er miljøafdelingens konklusion af, at forureningen er en diffus belastning, hvilket vil sige, at de ikke har kunnet finde en direkte kilde til forureningen.

– Det forstår vi ikke, da vi alle i nærområdet har kendt til et overløb fra Bakkegård, som ligger tæt på vandboringerne, på grund af dårligt fundament i en løsdrift stald. Det burde derfor være rimelig tydeligt, at meget af det høje nitratindhold kommer derfra, forklarer Mikal Bonde.

Han bakker argumentet op ved at henvise til en graf over nitratmålinger gennem årene, som naboerne har fået fra regionskommunens hjemmeside.

– Kigger man på grafen, ser man et fald i nitratindholdet, efter mælkeproduktionen fra Bakkegård stoppede i 1996, som har gjort, at der var et fald i udledningen fra gården, forklarer han.

Et andet væsentligt punkt, som Mikal Bonde påpeger, er, at naboerne er frustrerede over, hvordan man i sagsfremstillingen får det til at lyde, som om nitratindholdet i drikkevandet er et stigende problem. De mener derimod, at det er faldende.

– I grafen ser man, at nitratindholdet stort set har været faldende siden 2013, og det nyeste tal, vi har fået fra vandværket, er 31 milligram. Det tyder altså på, at nitratindholdet bliver ved med at falde, siger Mikal Bonde.

Grafik: Christina Skovmose


Målinger kan svinge

Biolog i center for natur og miljø i Bornholms Regionskommune, Jens Hansen, har i længere tid undersøgt området og tænkt i mulige løsninger for at nedsætte nitratindholdet i drikkevandet.

Ifølge ham er der dog ikke hold i naboernes forklaringer.

– Jeg ved ikke, hvorfor de mener, at nitraten kommer fra gården. Vi vil gerne have deres indberetninger, men vi kan se på vores data, at nitratindholdet har været højt siden 1960’erne, så det høje indhold kan ikke relatere sig til noget, der er sket i 1990’erne, siger han.

Han kan heller ikke nikke genkendende til udsagnet om, at nitratindholdet skulle være faldende.

– Jeg har lige fået nye tal ind, som viser et nitratindhold på henholdsvis 36 og 38 miligram i de to boringer. At tallet fra vandværket er lavere, skyldes umiddelbart, at det er blandet med det rene vand fra den anden kildeplads ved Nybro, forklarer Jens Hansen.

Op- og nedsvingningerne i grafen fortæller han, kom på grund af, at man braklagde noget af området tilbage i 2000.

– Efter braklægningen faldt indholdet og stabiliserede sig på et lavere niveau, men så brugte man det igen til landbrug, hvorefter indholdet steg. Nu har det så stabiliseret sig på det niveau, vi ser i dag.

Jens Hansen fortæller, at målingerne godt kan svinge en smule, uden at det betyder, der er en faldende tendens.

– De nye målinger er to milligram lavere end sidste års målinger, men det kan lige så vel være en sæsonsvingning. Det næste års tid måler jeg hver anden måned, så vi får helt styr på sæsonsvingningen, og så kan vi se præcis, hvor meget nitrat der er.

Han har dog ikke nogen forventning om, at det vil falde, medmindre man ændrer området til noget, hvor det ikke er nødvendigt at bruge gødning.

Energiskov som løsning

Mikal Bonde gør det klart, at det er i naboernes største interesse at stoppe forureningen af vandet. Efter deres mening skal det bare ikke ske ved etableringen af et solcelleanlæg.

I stedet har de foreslået regionskommunen at etablere en energiskov, som er en plantage af løvtræer med hurtig ungdomsvækst, der høstes og bruges til energiproduktion.

Efter naboernes vurdering vil det være tilstrækkeligt at etablere energiskov på 3,7 hektar på det primære indsatsområde.

Det er en ide, som kommunen vil vurdere i forbindelse med behandlingen af lokalplanen, fortæller Jens Hansen.

– Alle forslag, der indsendes i processen undersøges nærmere, siger han og understreger samtidig, at kommunen ikke laver hverken solcelleparker eller energiskove.

– Området er privat grund, og det er derfor op til ejeren, hvordan han vil bruge den, så længe det er inden for rammerne af loven og politiske planer. Kommunens vandforsyningsmyndighed kan kun bestemme, at han ikke skal bruge gødning og pesticider i indsatsområdet, men ikke hvordan jorden skal benyttes, siger Jens Hansen.

Det er muligt for borgere og interessenter at komme med spørgsmål, ideer og forslag til det mulige solcelleanlæg frem til den 23. juli.

Sagens kerne kort fortalt

• European Energy har anmodet Bornholms Regionskommune om at etablere et solcelleanlæg på 22 hektar ved Kildevad, cirka en kilometer sydvest for Østerlars.

• Administrationen vurderer, at det vil være gavnligt både i forhold til indfrielsen af målsætningerne i BRKs energistrategi og i form af drikkevandsbeskyttelse.

• Kildepladsen ved Kildevad er et af de få steder i området ved Østerlars, hvor det er muligt at indvinde drikkevand i større mængder. Indholdet af nitrat er dog så højt, at der er begrænsninger på anvendelsen, hvorfor Miljøstyrelsen har pålagt BRK at gennemføre indsatser, der kan nedbringe nitratindholdet.

• Kommunen afholder, som optakt til planlægningen, en debatfase med høringsperiode fra 23. juni 2021 til og med 21. juli 2021.