Giver stor røffel: Kritik er helt forfejlet

Giver stor røffel: Kritik er helt forfejlet
Brita Hansen er glad for, at der er gang i byggeriet. Arkivfoto: Anette Vestergaard
KULTUR | Tirsdag 11. november 2025 • 15:30
KULTUR | Tirsdag 11. november 2025 • 15:30

Formanden for Tejn Beboerforening synes ikke, det giver nogen mening, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) benytter fremlæggelsen af en arkitekturpolitik til at udpege Tejn Havnehuse som kritisabelt byggeri.

– Det er en fis i en hornlygte.

Nej, formanden for Tejn Borgerforening, Brita Hansen, giver ikke meget for kulturminister Jakob Engel-Schmidts (M) udpegning af blandt andet Tejn Havnehuse som et eksempel på byggeri, han finder kritisabelt.

Kulturministeren opfordrer således landets kommuner til blandt andet at bygge skønnere, mere cirkulært og med plads til natur, og han fremlagde mandag en vejledende arkitekturpolitik under navnet "En attraktiv fremtid", fortæller Ritzau, som fortsætter:

Ifølge ministeren er der talrige eksempler på nybyggede ejendomme i Danmark, som skæmmer bybilledet, og han vil blandt andet de grimme bygninger til livs med arkitekturpolitikkens otte dogmer, som foruden skønhed og renovering også omhandler forhold som at dyrke lokale værdier og kulturarv samt skabe mangfoldige boligtyper, eksempelvis med færre kvadratmeter og mere fælleseje.

Ved fremlæggelsen af vejledningen, som også er rundsendt til landets borgmestre med en opfordring om at benytte den, gav Jakob Engel-Schmidt eksempler på kritisable byggerier, idet han nævnte det 100 meter høje Bohrs Tårn i København, Arc House i Aarhus – og Tejn Havnehuse på Bornholm.

Dét finder Brita Hansen, formand i Tejn Borgerforening, til gengæld kritisabelt.

– Hvis det er på grund af arkitekturen, så forstår jeg det slet ikke, siger hun.

Det er jo nogle ret firkantede huse, der ligger der?

– Ja, men ved du hvad, det er jo sådan, man bygger nu om dage. Man gider ikke alle de der skråvægge på loftet længere. Vi har da også flere firkantede kasser ud ad Strandvejen hernede, for når man køber et gammelt hus og laver det om, så vil man ikke have skråvægge.

– Jeg synes, det er en fis i en hornlygte, og jeg forstår slet ikke, at man skal gå så meget op i det.

Så du synes rent faktisk, at det er lidt forfejlet lige at skulle pege på Tejn Havnehuse?

– Ja, det synes jeg. Helt sikkert. Jeg kan finde rigtig mange andre firkantede hus rundt omkring.


Havnehusene ligger godt placeret i vandkantsdanmark. Arkivfoto: Beyer Konoy

Vandkantsmareridt

Jo, det er rigtigt, men kulturministeren kommer også vidt omkring, kan man sige. Det er København, Aarhus, og så altså Tejn, der lige bliver nævnt i den sammenhæng?

– Ja, men det er kun, fordi Ane Cortzen har rendt rundt dernede ved havnehusene og fortalt, at det er grimme huse, siger Brita Hansen, idet hun refererer til tv-værten på DR, som i sin programserie ”Er der en arkitekt til stede?” gik til stålet i afsnittet ”Vandkantsmareridt på Bornholm”, hvor hun sablede Tejn Havnehuse ned.

– Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt. Det synes jeg simpelthen ikke, fortsætter beboerforeningsformanden.

– Og lige så snart den grønne beplantning kommer op dernede, vil du overhovedet ikke tænke over det. De har jo plantet træer og buske og har grønt græs, så det kan jeg ikke sige noget grimt om.

Du tænker ikke, at byggeriet er en skamplet på Tejn?

– Overhovedet ikke! Og Ane Cortzen var så grov, så jeg ved ikke hvad! Hun sablede byggeriet ned, det var forfærdeligt, grimt og så videre.

Så det er vildt overdrevet lige at skulle nævne Tejn Havnehuse i den her forbindelse, som kulturministeren gør?

– Fuldstændig. Og specielt, hvis det er på det der høje plan og handler om hele Danmark og så videre. Det hører ingen steder hjemme. Jeg er glad for vores huse dernede og glad for, at der er kommet gang i noget byggeri også her i Tejn, siger Brita Hansen.

– Jeg vil slet ikke diskutere, hvordan de huse ser ud, men jeg er sikker på, at om fem år, så passer de bare ind i det hele.

Fakta

Arkitekturpolitikken "En attraktiv fremtid" fra Kulturministeriet er vejledende og indeholder følgende otte såkaldte dogmer:

1. Prioriter omhu og skønhed.
Vi skal gøre os umage. Byggeri bruger økonomiske og materielle ressourcer, producerer affald og indtager areal, der i stedet kunne være natur eller rum til fællesskaber. Når der bygges, varetages der derfor et stort samfundsansvar.

2. Vedligehold, renover og transformer.
Vi skal skabe en ny grundlæggende præmis for byggeriet: at vi vedligeholder, renoverer og transformerer i stedet for at bygge nyt. Vi skal altid afsøge mulighederne i det eksisterende først.

3. Byg cirkulært.
Vi skal omstille os til et cirkulært og biogent byggeri. Det kræver, at vi altid først afsøger, om det er muligt at bruge materialer fra de bygninger, vi allerede har bygget, og som kan indgå i et cirkulært kredsløb.

4. Skab plads til natur i byerne.
Vi skal have natur og biodiversitet i vores bymiljøer og styrke menneskers naturfølelse og rekreation. Al byudvikling og klimatilpasning skal ske på naturens præmisser.

5. Styrk helhedsorienteret arealplanlægning.
Danmarks areal er under pres, og vi skal gentænke vores arealplanlægning. Vi skal fortætte i byerne og give plads til natur og biodiversitet.

6. Dyrk lokale værdier og kulturarv.
Vi skal udvikle vores byer, landsbyer og landdistrikter med forståelse for den lokale kulturhistorie og byggeskik og bygge videre på de stedsspecifikke værdier.

7. Skab mangfoldige boligtyper.
Vi skal have flere forskellige muligheder for det attraktive boligliv. Boligudbuddet skal afspejle den befolkning, der findes i Danmark i dag og i fremtiden.

8. Prioriter ny, forpligtende koordinering.
Arkitekturen har potentiale til at understøtte flere af samfundets ambitioner inden for klima, biodiversitet og den sociale sammenhæng, men omstillingen går for langsomt.

Kilde: Kulturministeriets hjemmeside



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Mad-entreprenøren fra Melsted
EKSKLUSIV | ABONNENT

Mad-entreprenøren fra Melsted

Fra vanvidskøkkenet i Rom til madfest i Gudhjem.
Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
FÅ ABONNEMENT