Fonden blev majoritetsejer tidligere på året, efter at den overtog efter den svenske kapitalfond Valedo.
Johan Bülow lød ellers håbefuld i august, da det blev meldt ud, at han nu fik en ny ejer i ryggen.
– Lakrids by Bülow vil kunne drage stor fordel af IDG Capitals internationale erfaring og forbrugerkendskab, lød det i en pressemeddelelse dengang.
Lakridskongen Johan Bülow er søn af Pernille Bülow, og Lakrids by Bülow blev stiftet på Glastorvet i Svaneke, hvor den første butik åbnede den 7. juli 2007.
– Ideen var at koge lakridsen i butikken, så det kunne duftes 100 meter væk. Det virkede, og alt blev udsolgt på to timer. Den sidste kunde købte endda skålen med smagsprøver på disken, skriver virksomheden på sin hjemmeside.