Kulturminister kritiserer havnehusene

Jakob Engel-Schmidt (M) opfordrer landets kommuner til at bygge skønnere, mere cirkulært og med plads til natur.

Der er talrige eksempler på nybyggede ejendomme i Danmark, som skæmmer bybilledet, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som vil de grimme bygninger til livs med en ny arkitekturpolitik.

Den er blevet præsenteret mandag og indeholder otte dogmer, blandt andet om at give plads til natur i byerne og prioritere renoveringer frem for at bygge nyt.

Men der er også et dogme om at prioritere skønhed.

– Skønhed er jo en subjektiv ting. Men dogmet dækker over, at vi skal være bedre til at udskrive arkitektkonkurrencer og være i dialog med de mennesker, der bor i området, hvor der bygges, siger kulturministeren og fortsætter:

– Desuden skal tegnestuer være bedre til at lave realistiske visualiseringer. Der er flere eksempler på byggerier, som så smukke ud på visualiseringerne, men hvor resultatet blev noget anderledes.

Som eksempler på kritisable byggerier nævner Jakob Engel-Schmidt det 100 meter høje Bohrs Tårn i København, Arc House i Aarhus og Tejn Havnehuse på Bornholm.

Sammen med den nye politik har kulturministeren sendt et brev til landets borgmestre, hvor han opfordrer dem til at bruge politikken.

Kulturministeren understreger, at politikken er tænkt som en vejledning og ikke et forsøg på at diktere noget fra Christiansborg. Den skal derfor ikke håndhæves i form af lovgivning.

– For nuværende er de her otte dogmer hjertet i regeringens arkitekturpolitik, som vi vil inspirere alle de ansvarlige kommuner og private bygherrer med.

– Det kan være, at man senere tager flere skridt. Det vil jeg ikke afvise, siger Jakob Engel-Schmidt, som ikke vil uddybe, hvilke skridt der kan blive tale om.

Arkitekturpolitikken har fået navnet En attraktiv fremtid.

Foruden skønhed og renovering er der også dogmer om at dyrke lokale værdier og kulturarv og at skabe mangfoldige boligtyper, for eksempel med færre kvadratmeter og mere fælleseje.