Naboer vil ikke have solcelleanlæg i baghaven: Her er deres løsning

ENERGI

– Et solcelleanlæg er ikke ligefrem pænt at kigge på, men det er langt fra grunden til, at vi ikke går ind for det, siger Palle Westh.

Sammen med sin kæreste Tabea Zimmermann bor han i et af nabohusene, der ligger indenfor 200 meters zonen for det solcelleanlæg, der måske skal placeres ved Østerlars.

Står man i starten af deres indkørsel, kan man se direkte op til marken, hvor Bornholms Regionskommune planlægger at placere det 22 hektar store anlæg.

Da parret flyttede ind for to år siden, havde de ikke regnet med, at de måske skulle være naboer til en mark af sorte paneler, og da slet ikke at de skulle løse områdets problemer med et for højt nitratindhold, der forurener drikkevandet.

Men det er netop, hvad de har sat sig for. Sammen med de tre omkringliggende nabohuse, har de udfærdiget deres forslag til, hvordan man redder den nitratfyldte jord.

Det giver ikke mening

– Hovedgrundene til at man vil placere anlægget her ved Kildevad er jo, at det skal nedkæmpe nitratindholdet i drikkevandet, og for at regionskommunen når målene for deres energistrategi. Og ja, det vil producere en vis mængde grøn energi, men nej, det vil ikke løse problemet med nitratindholdet, siger Tabea Zimmermann, der påpeger, at man er skuffet over flere ting i den foreløbige plan.

Først og fremmest er nabogruppen uforstående over for den nuværende placering af anlægget.

– Vi synes, det er meget ulogisk, at man vil placere anlægget væk fra problemet. Der, hvor man har målt de forhøjede nitratværdier i grundvandet, er nemlig længere oppe ad marken. Så hvis de bygger anlæg her, vil det stadig være tilladt at sprøjte, hvor kilden rent faktisk er forurenet, siger Tabea Zimmermann.

Men hvis det stod til naboerne, skulle der slet ikke være et solcelleanlæg på tale. For dem giver det ikke mening, at man vil forsøge at redde naturen ved at placere solcellepaneler på størrelse med 30 fodboldbaner.

Ifølge Tabea Zimmermann og Palle Westh vil panelerne derimod ødelægge biodiversiteten yderligere.

– Når du sætter skråpaneler til et solcelleanlæg op, vil der lukkes for lys til jorden, og dermed kommer der ikke noget næring, så planter og vildt fohindres i at vokse, siger Palle Westh og Tabea Zimmermann supplerer:

– Hvis der ikke er noget vækst, så bliver det bare død jord, som jo ikke kan trække nitraten ud. Altså er der ikke noget til at rense nitraten ud af vandet. Det er i vores øjne en kortsigtet plan, der ikke fokuserer på at gøre noget godt for naturen på lang sigt, siger hun.

De økologiske briller

Naboerne arbejder derfor i skrivende stund på at udforme deres eget løsningsforslag, som de vil sende ind til kommunen.

– Vi vil prøve at arbejde på et naturforslag, hvor vi vil tage nogle briller på som overhovedet ikke er økonomiske, men som har øko-vinklen på, forklarer Tabea Zimmermann.

Hun fortæller, at man vil foreslå en løsning, der kan være god for både dyr, planter og lokalsamfundet. Måden, man vil nå i mål, er ved at kombinere beplantning, braklægning, skovrejsning og naturpleje med dyr.

– Som konkrete eksempler kunne det være, at østerlarsbeboerne køber deres eget frugttræ, som de kan plante i området. Derudover ved vi, at der er bønder, som søger områder, hvor deres dyr kan gå til naturpleje. Vi ved også, at savværket leder efter et sted, de kan plante douglastræer, som også kunne plantes på noget af arealet, siger Tabea Zimmermann.

Man er i gruppen også ved at undersøge, hvor pengene til projektet kan komme fra, da en naturskov ikke har en investor i ryggen på samme måde som et solcelleanlæg.

– Vi tænker, at man kan søge forskellige fonde. For eksempel kan man oprette samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Bornholms Økojord. Det vil også være en mulighed med crowdfunding, siger Tabea Zimmermann.

Hvis forslaget om et solcelleanlæg går igennem, vil de sorte paneler starte 20 meter inde på marken og strække sig så langt øjet rækker. Foto: Berit Hvassum

Ikke imod grøn energi

Selvom nabogruppen ikke er glade for ideen om, at der skal placeres et solcelleanlæg ved Kildevad, vil de have én ting på det rene.

– Det her handler ikke om, at vi er imod solceller eller grøn energi. Det handler heller ikke om æstetikken af, hvad vi vil kigge på som naboer. Vi går meget op i økologi og har sågar selv solceller på taget. Vi synes bare ikke, det er den rigtige løsning for området, siger Palle Westh.

Nabogruppen håber og tror på, at der stadig er en chance for, at regionskommunen kan råbes op til at få øje på andre løsninger, der kan nedkæmpe nitratindholdet.

– Jeg tænker, at der er en chance, hvis vi kommer med et konkret forslag, de kan forholde sig til. Men det vil kræve en kæmpe indsats fra vores side, siger Tabea Zimmermann.

Sagens kerne kort fortalt

– European Energy har anmodet Bornholms Regionskommune om at etablere et solcelleanlæg på 22 hektar ved Kildevad, cirka en kilometer sydvest for Østerlars.

– Administrationen vurderer, at det vil være gavnligt både i forhold til indfrielsen af målsætningerne i BRK’s energistrategi og i form af drikkevandsbeskyttelse.

– Kildepladsen ved Kildevad er et af de få steder i området ved Østerlars, hvor det er muligt at indvinde drikkevand i større mængder. Indholdet af nitrat er dog så højt, at der er begrænsninger på anvendelsen, hvorfor Miljøstyrelsen har pålagt BRK at gennemføre indsatser, der kan nedbringe nitratindholdet.

– Det blev på seneste økonomi-, erhvervs- og planudvalgsmøde besluttet, at der i en periode på fire uger indkaldes ideer og forslag fra offentligheden.

– Ejendomme indenfor 200 meters zonen har krav på kompensation fra bygherre.