Tidligere minister til vælgermøde

Tidligere minister til vælgermøde
Lave Knud Broch og Sigbjørn Gjelsvik har tidligere været gæstebartendere på Toga Vinstue i København. Torsdag holder de vælgermøde og spiller bordtennis i Rønne. Eget foto
NOTITS | POLITIK | 11. NOV • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 11. NOV • 13:00

Torsdag kommer Norges tidligere minister for kommuner og distrikter, Sigbjørn Gjelsvik fra Senterpartiet, til Bornholm for at deltage i et vælgermøde med Lave Knud Broch, som er spidskandidat for Demokraterne i Region Østdanmark.

– På vælgermødet vil jeg fortælle om mine og Demokraternes visioner for at gøre det bedre at være bornholmer og for en styrkelse af Bornholm, fortæller Lave Knud Broch i en pressemeddelelse.

Som eksempler nævner han en lønstigning til offentligt ansatte på Bornholm, en færgeforbindelse mellem Rønne og København og et særligt fradrag til alle, der bor på Bornholm. Sigbjørn Gjelsvik vil fortælle om de ordninger, der findes i Norge for 25 kommuner, der ligger langt fra Oslo.

Vælgermødet foregår hos Den Gamle Barber i Rønne fra klokken 19, og fra klokken 21.30 spiller de to bordtennis på Hodda, hvor alle er velkomne til at spille med.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT