20 år efter exit: Dennis er klar til politisk comeback

Holger Larsen

Journalist

Den tidligere formand for Metal Bornholm er kandidat for Socialdemokratiet.

Hvor kommer du fra?

– Jeg er oprindelig fra Fyn. Da jeg var syv år, flyttede vi til Roskilde, hvor jeg gik ni år i skole. Jeg kom i lære på Nørrebro som pladesmed.

Hvornår kom du til Bornholm?

– Da jeg var til session, fik jeg valget mellem at komme til Skive eller Bornholm. Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg ville, og i januar 1980 startede jeg som værnepligtig på Almegårds Kaserne, og jeg fortsatte som konstabel i fire år. Siden har jeg boet på Bornholm, bortset fra tre år i Køge, hvor jeg arbejdede på en maskinfabrik.

Hvordan kom du ind i bornholmsk politik?

– Jeg var afdelingsformand i Metal Bornholm i fem år, og i den periode blev jeg valgt ind i Bornholms Amtsråd i 2001. Efterfølgende kom jeg med i sammenlægningsudvalget, og jeg blev valgt ind i det første regionsråd.

– Da jeg fik tilbudt et andet arbejde i København, valgte jeg i 2005 at trække mig fra regionsrådet.

Hvad har du lavet siden da?

– Jeg har pendlet til København i 19 år, hvor jeg har været ansat i CO-industri og Dansk Metal og har arbejdet med fagretlige sager, overenskomstforhandlinger og samarbejde i industrien.

– Jeg gik på Arne-pension (tidlig pension) sidste år.

Har du ikke været involveret i politik siden 2005?

– Nej, bortset fra, at jeg stillede op som folketingskandidat i 2014. Jeg blev nummer tre i urafstemningen, som Lea Wermelin vandt. Jeg tænkte, at så var det prøvet.

Men nu er du klar til at gøre politisk comeback og er nummer 11 på Socialdemokratiets liste til kommunalvalget – hvorfor det?

– Jeg synes, det er vigtigt, at man engagerer sig i politik, og jeg kan ikke lade være. Vi har brug for en bred skare af kandidater, og med min erfaring og baggrund mener jeg, at jeg har noget at bidrage med.

– Jeg vil holde fokus på, at vi har den nødvendige arbejdskraft. Vi skal sikre, at folk får en uddannelse, vi skal have flere faglærte, og vi skal have de unge med. Det område trænger virkelig til et skub.

– Jeg hører, at dem, der er på arbejdspladserne, ikke får efteruddannelse, og vi får ikke uddannet de rigtige i forhold til, hvad der bliver efterspurgt af virksomhederne. Så kommunen skal til at prioritere nogle penge til at opkvalificere ledige. De kurser vil dem, der er i arbejde, også kunne deltage i, så vi får et ordentligt efteruddannelsesmiljø.

– Vi skal kunne levere den arbejdskraft, industrien skriger på. Vi har eksempler på, at man må hente vikarer ovrefra. Alligevel går der hen over vinterhalvåret 500-600 ledige. Hvorfor har de ikke helårsarbejde?

Hvad skal der gøres mere for at få de unge uddannet og på arbejdsmarkedet?

– Som det går nu, er udsigterne for Bornholm, at om otte år vil én ud af fem ikke have en uddannelse. Så det er nødvendigt med en målrettet indsats.

– Det kræver, at kommunen er villig til at bruge penge på det i et samarbejde med virksomhederne, de faglige organisationer og Campus Bornholm.

– Vi skal have en mentorordning, som vi har prøvet tidligere, hvor vi støtter de unge, som er lidt på kanten og i fare for at falde fra uddannelsen. Det handler om at møde dem, hvor de er. Hvad er udfordringen her? "Min bil kan ikke køre, den skal til syn". Så hjælper man med at få det klaret, så den unge kan passe sine ting.

Mener du, at kommunens indsats på området har været for dårlig?

– Der bliver gjort en unge-indsats, men der skal måske noget mere til. Få involveret nogen, der har hænderne nede i det og få skabt nogle netværk, så der bliver taget fat om det.

– Der er små virksomheder, som har brug for støtte til at kunne tage lærlinge, og så er det vigtigt, at man også ude på arbejdspladserne bliver støttet i at være gode til at møde de unge. Nu ser vi "Bare en lortelærling" på DR. Det er jo ikke sådan, man skal tage imod de unge.

– Det kunne vi også bruge kræfter på i nogle netværk, hvor kommunen sætter sig i spidsen.

Men det handler vel også om at få nogle tilflyttere til at besætte nogle af de ledige stillinger?

– Ja, og derfor er det nødvendigt at få bygget nogle boliger. Der er nogle tiltag, men det går for langsomt.

– Det handler også om at få sammenhæng i hverdagen. Vi skal kigge på, om det er muligt for ansatte i industrien og byggeriet at få passet deres børn i de relevante tidsrum. Vi har hørt, at folk er flyttet herfra, fordi de ikke kunne få afleveret børnene, når de havde brug for det. Det må ikke være en barriere for tilflyttere, der kommer hertil uden at have et familienetværk.

Hvad bruger du pensionisttiden på?

– Jeg er med i Metals Seniorklub og kommer i havnesmedjen i Rønne en gang om ugen, og jeg er blevet suppleant i bestyrelsen for Metal Bornholm. Jeg bruger tid på lystfiskeri, og jeg "går til soldat". Jeg har været med i hjemmeværnet i 27 år, men hidtil som reservist. I januar meldte jeg mig som aktiv, nu hvor jeg havde fået mere tid. Jeg synes, det er vigtigt, at vi mander op i den nuværende sikkerhedssituation.

– Jeg har anpart i en travhest, så jeg kommer også inde på travbanen.

Dennis Jensen

65 år, bor i Rønne.

Er gift, har tre børn og fem børnebørn.