Lysten til at tale om nyt budget var begrænset

Partierne bag Jacob Trøst som borgmester er enige om at øge kommunens forbrug med over 50 millioner kroner over fire år, men den planlagte finansiering via en billigere rådhusplan er sværere at realisere, fordi partierne har forskellige løsningsforslag. Hvad der præcis skiller dem, vil blive tydeligt onsdag aften.

Det bornholmske jordskredskommunalvalg blev vundet af partier, som ville lave om på et udskældt budget, og mandag blev spændingen udløst. Dagsordenen med budgetplanen blev offentliggjort – dog samtidig med at samtlige politikere var utilgængelige. De sidder til et todages-seminar for at lære hinanden og spillereglerne bedre at kende – eller internat, som arrangementet kaldes.

Tidende kører mandag eftermiddag ud til Green Solution House, men politikerne er travlt optaget. Nogle af dem, der er midt i et oplæg om politikerroller, ville slet ikke have en politisk karriere, hvis ikke det havde været for kampen mod budgettet og rådhusplanen på Snorrebakken. Den eneste, det lykkes at få i tale, mens det stadig er lyst, er kommunaldirektør Johannes Nilsson. Han foreslår at vende tilbage efter klokken 18, hvor borgmesteren vil have nogle få minutter inden middagen.

Ingen brænde på bålet

Som sagt, så gjort. Da dagsprogrammets sidste punkt er overstået, kommer Dansk Folkepartis gruppeformand ud af lokalet som en af de første.

– Det har jeg ikke lyst til at sige noget til i dag, siger Linda Kofoed Persson på Tidendes åbningsspørgsmål om DF’s aftryk på budgetjusteringen.

Linda Kofoed Persson er fast besluttet på ikke at gå i detaljer med budgetaftalen eller rådhusplanen.

– Jeg har ikke lyst til at bære brænde til bålet, for vi skal have to rigtig gode dage på internat, siger DF-gruppeformanden.

Når det kommer til kommentarer om indholdet af budgetjusteringen, er kristendemokraten i selskabet lidt mere gavmild med ordene.

– Der er lidt med fra alle fire partier, og dét, synes jeg, er styrken i det her, siger Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) om aftalen.

Det vækker glæde hos ham, at besparelserne på kommunens fundraiser og parrådgivning – en af Kristendemokraternes mærkesager – er opgivet. Samarbejdet fungerede fint, i hvert fald så længe det handlede om at bruge penge.

– Det var ikke svært at blive enige om. Jeg er meget tilfreds, siger den rutinerede politiker.

Lavere overskud

Bjarne Hartung Kirkegaard fremhæver også genindførslen af de tidligere økonomiske mål som en beslutning, der ikke var svær at blive enig om. Samtidig anerkender han, at målet på driftsoverskuddets størrelse var nødt til at blive nedjusteret, da det nye flertal lægger op til at bruge flere penge på drift, hvorved overskuddet bliver 6,6 millioner kroner mindre i 2022. I det endelige regnestykke står et driftsoverskud (inden anlæg og finansielle poster) på 74 millioner kroner – et pænt niveau, der imidlertid ser ud til at ændre sig til det værre i de efterfølgende år. Med de nuværende forudsætninger vil kommunen komme til at fattes penge meget hurtigt.

Som landet sandsynligvis ligger efter budgetændringerne på onsdag – og inden besparelserne fra en alternativ rådhusplan kommer med i regnestykket – er kommunalbestyrelsen på vej til at trække 337,7 millioner kroner op af kommunekassen over en fireårig periode. Sådan en udsigt kalder på hårde sparerunder, medmindre regeringen kommer regionskommunen til undsætning, eller andre betingelser ændrer sig radikalt.

Tidende spørger Bjarne Hartung Kirkegaard, hvordan han har det med at øge driftsudgifterne, når det nye flertal ikke ved, hvor meget man kan spare ved at ændre rådhusplanen. Han svarer, at rådhusplanen skal kvalificeres nærmere, og at det på nuværende tidspunkt er meget ærligt at inddrage de andre partier i arbejdet.

– Vi er jo ikke færdige med projektet deroppe overhovedet. Så det er kun et delresultat, siger han om Snorrebakkens påvirkning af de økonomiske udsigter.

En grad af ansvarlighed

Uden effekten af en formodet billigere udgave af Snorrebakken-projektet kommer budgetændringerne til at koste cirka 52 millioner kroner over fire år, viser tabellerne i budgetmaterialet. Det nye flertal vil udvide den løbende drift med 6,5-8,1 millioner kroner om året og afsætte 24 millioner kroner til nye anlægsprojekter,

Denne ekstraregning kan komme til at gøre borgmester Jacob Trøsts forudsigelige kvaler med at få økonomien til at nå sammen endnu mindre fornøjelig.

Over 50 millioner kroner ekstra ændrer forudsætningerne for de kommende år. Hvad er dine overvejelser om budgettet?

– Jeg ser det jo som en investering, primært i vores børn og unge. Og så er der stadigvæk Snorrebakken-kabalen, som er ubekendt. Den har vi ikke landet endnu, siger borgmesteren, som lader til at være aftenens travleste mand.

Han spørger, om Tidendes udsendte kan følge ham ud til bilen, og mens vi traver hen ad parkeringspladsen, forsikrer han, at økonomien har ligget deltagerne på konstitueringsgruppens møder på sinde.

– Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget af budgettet man kan åbne. Det var også vigtigt for os at vise en grad af økonomisk ansvarlighed, så vi ikke bare bruger løs af kassen.

På vejen tilbage med kufferten gør jeg et forsøg på at få borgmesteren til at forklare, hvorfor han har været med til at prioritere netop et ungdomshus i Rønne, renoveringen af et plejehjem i Hasle og udvidelsen af et børnehus i Aakirkeby fremfor andre projekter.

– Af respekt for de andre partier og vores temadage vil jeg ikke gå for meget i detaljer, afviser den nye borgmester.

Det er ham, der står bag indstillingen om at sætte planerne for samlingen af administrationen på pause. I manglen af en alternativ rådhusplan, som alle fire partier i konstitueringen kan støtte, skal kommunalbestyrelsen onsdag blot tage stilling til, om de kan blåstemple Trøsts beslutning om at bremse den eksisterende plan og bremse udbuddene for henholdsvis Snorrebakken og Tejn.

– Jeg ved ikke, om vi var nået til enighed, hvis der var gået et par uger mere – det skal jeg ikke kunne sige, siger Jacob Trøst.

Vi tager det onsdag

Adspurgt om samlingen af administrationen og planerne for Snorrebakken og Tejn medgiver Linda Kofoed Persson, at de fire partier, der gik sammen på valgaftenen, ikke er enige, og at de tre øvrige partier skal inddrages for at skabe fremdrift.

Er det også et tegn på, at I gerne vil have så bredt et fundament bag jeres rådhusplan?

– Ja, det er det faktisk. Men uenigheden gør også, at vi bliver nødt til at have de andre ind over, for vi er ikke enige i den konstituerende kreds. Og det kommer I til at se på onsdag.

Ved du, hvordan du forholder dig til mulighederne, som I skal stemme om?

– Det ved jeg godt, men jeg vil ikke sige noget, for vi har ikke holdt internt gruppemøde endnu. Og det nytter heller ikke at løbe efter ham der, siger hun og peger over på René Danielsson, der i samme øjeblik passerer forbi os med et skælmsk smil.

Linda Kofoed Persson gør antrit til at slutte interviewet, for hun skal klæde om inden middagen, men Tidende vil gerne lige have en kommentar til finansieringen.

Hvordan tør I lave så mange driftsudvidelser og tre nye anlægsprojekter, når I ikke har den vigtigste finansieringskilde på plads?

– Det tager vi også på onsdag. Lige nu hygger vi os.

Fakta

De økonomiske udsigter

Med de nuværende prognoser vil regionskommunen gå store underskud i møde, uanset om budgettet ændres eller ej.

Det ændrede budget (uden en ny rådhusplan)

Et kasseforbrug på 20 millioner kroner i 2022 og 247,7 millioner kroner over fire år. Derudover kommer de 90 millioner kroner, som den tidligere kommunalbestyrelse anført af Socialdemokratiet og Venstre vedtog at tage fra kassebeholdningen for at finansiere størstedelen af rådhusplanen. Samlet kassetræk indtil 2025: 337,7 millioner kroner

Det oprindelige budget

Et kasseforbrug på 4 millioner kroner i 2022 og 194,7 millioner kroner over fire år. Oveni det skal lægges de 90 millioner kroner til rådhusplanen. Samlet kassetræk: 284,7 millioner kroner.

Med justeringerne vil økonomien over en fireårig periode forværres med over 50 millioner kroner, når man ser bort fra rådhusplanen og de bebudede besparelser på Snorrebakken. For at få at opnå fuld finansiering skal kommunalbestyrelsen altså reducere udgifterne til rådhusplanen, som der er afsat 114 millioner kroner til, med over 40 procent.