Leder: Regeringen fik reddet sit skind

Leder: Regeringen fik reddet sit skind
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
Onsdag 27. januar 2021 • 16:24
Af:
Øjvind Hesselager
Onsdag 27. januar 2021 • 16:24

LEDER

Forleden fik statsminister Mette Frederiksen et brev fra en bornholmsk minkavler. Eller rettere – tidligere minkavler.

Og her tænker læseren sikkert, at brevets indhold var en svada om, at hun – Mette Frederiksen – havde slået et helt erhverv ihjel og måtte stå til ansvar. For forløbet med aflivningen af alle landets mink har været uskønt. Der er lavet klare fejl og beslutningsprocessen er uigennemsigtig. Måske var ordren endda ulovlig.

Det er selvfølgelig synd og ærgerligt for minkavlerne, at de pludselig fik ordre om at aflive alle dyr. Men der er også argumenter, der peger den anden vej. For branchen var jo i forveje i krise og ville sandsynligvis ikke kunne overleve i mange år – med eller uden beordret aflivning. Enten ville økonomien slå den ihjel. Eller også ville ændret lovgivning på grund af ændret syn på dyrehold.

Faktum er, at beslutningen fremstår rigtig. Der var en grund til at aflive minkene. Virus spredte sig fra mennesker til mink – og tilbage fra mink til mennesker. I en tid, hvor vi lukker alt ned for at undgå smittespredning, giver det ikke mening at forsvare et dyrehold, der accelererer smittespredningen.

 

Selvfølgelig skal vi ikke bruge
over 18 milliarder kroner på at
overkompensere en branche,
blot for at redde regeringens
eget skind – så at sige.

 

Og den tidligere bornholmske minkavler, der har skrevet til statsministeren, tager sit udgangspunkt netop der. Det er ikke rimeligt, at et flertal i Folketinget vil bruge godt 18 milliarder kroner på at kompensere minkavlerne, lyder det fra den tidligere minkavler, der også har udtalt sig til Bornholms Tidende.

– At stille et krav op om, at de skal have kompensation for hele deres produktionsanlæg og deres tab fremadrettet, det er jo helt vanvittigt, siger han til avisen.

Hans navn er Palle Dahlgaard Nielsen. Og han kan fortælle historien om en branche, der befandt sig i et alvorligt dyk allerede. I 2012 var gennemsnitsprisen på et minkskind 1.051 kroner. Året efter overtog han familiefarmen. I 2017 var prisen nede på 121 kroner, fortæller han.

Ulovlig ordre eller ej, så mener Palle Dahlgaard Nielsen, at branchen ville være gået nedenom og hjem. Spørgsmålet var bare hvornår.

– Der ville være gået to-tre år, så ville det være færdigt.

Det er et interessant perspektiv. Fik minkavlerne for stor kompensation, fordi den socialdemokratiske regering ville købe sig goodwill efter en række forkerte procedurer på vejen mod aflivningen af minkene?

I så fald er der nu ikke tale om en fejl – men om to. Selvfølgelig skal vi ikke bruge over 18 milliarder kroner på at overkompensere en branche, blot for at redde regeringens eget skind – så at sige.

Når det er sagt, så er det også på tide, at vi får sat fokus på det væsentlige. Vi skal tale om, hvordan vi får samfundet sat i gang igen. På en forsvarlig måde. Mange andre brancher er ramt af nedlukningen. Smittetrykket er det laveste i lang tid. Hvor længe skal vi frygte for den såkaldte britiske variant, før vi åbner lidt?

Det er det centrale spørgsmål.

FÅ ABONNEMENT