En bil forulykkede søndag eftermiddag i et solouheld på Ringedalsvej i Vang. Klokken 16 fik politiet en anmeldelse om, at 18-årig mand fra Aakirkeby havde mistet herredømmet over bilen, var kørt i grøften og havde ramt et vejtræ. Han blev sigtet for ikke at køre efter forholdene og dermed udvise manglende agtpågivenhed. Ingen personer kom til skade ved uheldet, men der var omfattende materielle skader på bilen, fortæller politiet.