I mere end 32 år har Danmark været styret af S- eller V-regeringer med forskellige støttepartier.
De siger alle i deres programmer, at de vil arbejde for rig natur og renere drikkevand – det behøver du ikke slå op – jeg har gjort det for dig. Hvordan er virkeligheden?
Danske fjorde og søer døden nær
Forurening, næringsstofudledning og iltsvind har gjort, at livet på bunden mange steder næsten er forsvundet. Ifølge Miljøstyrelsen og forskere fra Aarhus Universitet kan kun få af Danmarks kystområder leve op til EUs krav om god økologisk tilstand.
I Vejle Fjord viste 70 timers videooptagelser under vandet kun én fisk. Bunden består mange steder af sort, iltfrit slam uden liv. Limfjorden oplever gentagne perioder med iltsvind og bunddød, især i Skive Fjord og Løgstør Bredning. Mariager Fjord blev landskendt i 1997 for et voldsomt iltsvind, men er i langsom i bedring.
I Odense Fjord, en døende perle, er vandet uklart, og ålegræssets udbredelse er faldet med over 90% siden 1980erne. Iltsvind rammer hvert år Kerteminde Fjord og Kertinge Nor, og bunden er flere steder sort og livløs.
På Sjælland har Danmarks største sø, Arresø, i årtier været præget af fosforforurening og kraftige algeopblomstringer.
Bornholms hav og søer også
Selv om Bornholm ofte fremhæves som et af Danmarks rene og naturnære steder, så kæmper øens omkringliggende farvande med stigende miljøpres.
Også her rammes havbunden og søerne af iltsvind, næringsstofbelastning og forringet biodiversitet.
Ifølge en rapport fra DTU Aqua har over 25% af havbundens habitatområder omkring Bornholm oplevet iltsvind mindst én gang i perioden 2017–2022.
Store dele af bundfaunaen – muslinger, krebsdyr og orme – forsvinder periodevis fra områder, hvor de tidligere har været stabile. Forskerne vurderer dog, at iltsvindet i farvandet omkring Bornholm ikke kun skyldes lokal forurening, men også påvirkninger fra Østersøen, hvor stillestående vandlag og høje temperaturer skaber lav ilt i de dybere zoner.
Vores kystvande
Bornholms kystvande er ikke i god økologisk tilstand.
I de danske vandområdeplaner (2021–2027) er de lokale vande registreret som del af Østersøområdet (område-ID 56). Her er den forventede miljøtilstand målsat til “god økologisk” og “god kemisk tilstand” – men den faktiske vurdering er ikke god på nogen af punkterne.
Miljøstyrelsens data viser, at koncentration af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i kystvand og bundsedimenter er for høj. Selvom vandet kan se klart ud, så er den biologiske balance påvirket.
Flere af Bornholms søer kæmper med høj næringsbelastning, uklart vand og gentagne iltsvind. Netmediet Bornholm/nu fortalte i 2024 at overvågninger har vist, at visse søer i sommermånederne får næsten iltfrit bundvand, hvilket forringer fiskebestande og fugleliv.
Det kan blive værre
Kvælstof fra svinehold (og andet husdyrbrug) er en væsentlig årsag til iltsvind og fedtemøg i danske farvande. Topchef hos Danish Crown mener, der er plads til ti millioner flere slagtesvin i Danmark.
Hvad er "grøn trepart" i så fald værd?
Og kan man stemme på de samme partier (eller personer) som før, hvis man vil have noget ændret?
