Klar til indvielse i Nyker

Klar til indvielse i Nyker
Solnedgangen lidt udenfor Nyker by skal være et sted, hvor landskabet åbner sig i al sin storhed med overblik, vidder, drømme og perspektiv. Foto: BRK
NOTITS | NATUR | 7. NOV • 08:04
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | NATUR | 7. NOV • 08:04

4-Kløver-Klyngen er klar til at præsentere de sidste to af i alt ni mødesteder i naturen.

Der er lagt op til en festdag, når de sidste to af i alt ni udendørs mødesteder i og omkring Nyker, Klemensker, Aarsballe og Rø bliver indviet i næste weekend. Der er tale om Samlingscirklen og Solnedgangen i Nyker, som gør projektet "Vi mødes i det grønne" komplet.

De nye mødesteder er anlagt, så de binder byerne i 4-Kløver-Klyngen sammen og giver borgerne i området helt nye muligheder for at lade fælles aktiviteter opstå, og for alle andre er der ni nye udflugtsmål at besøge.

– Det har været en kæmpe fornøjelse at følge projektet og opleve, hvor godt de fire byers borgerforeninger og frivillige har samarbejdet, siger borgmester Jacob Trøst (K) i en pressemeddelelse.

Han håber at se mange til indvielsen i Nyker søndag den 16. november, hvor alle nysgerrige og naturelskere er velkomne.

Samlingscirklen ligger tilbagetrukket i Morten Svendsens Have og danner en grøn oase for ophold, samlinger og fællesskab, og Solnedgangen er placeret på et højdedrag lidt udenfor byen, hvorfra man kan nyde solnedgangen og udsigten over Vestbornholm og Østersøen.

Indvielsen begynder klokken 13.45 på parkeringspladsen ved Nyker Forsamlingshus.


Samlingscirklen i Morten Svendsens Have i Nyker beskrives som et uderum, der giver ly og beskyttelse, samtidig med at det er lyst, åbent og tæt forbundet med naturen. Foto: BRK


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT