Trine Pallesen er kommet på Bornholm helt fra barnsben af

Torben Østergaard Møller

Journalist

Skuespilleren Trine Pallesen overtager Bornholms Sommerrevy fra næste år og fortæller, at lige så vel som hun kender revygenren rigtig godt, har hun også et hjertevarmt forhold til Bornholm, hvor hun gennem tiden er kommet året rundt.

Er man tilhænger af botanikeren Jean-Baptiste Lamarcks teorier, tror man på, at erhvervede egenskaber kan nedarves.

Altså: Smeden får en stor overarm af at stå og arbejde med hammeren på ambolten, hvorfor også hans afkom per automatik får en muskelsvulmende overarm.

Lamarck levede fra 1744 til 1829, men nu suser vi i al hast frem til nutiden, hvor vi på samme måde vil konkludere, at skuespilleren Trine Pallesen er selvsagt til at lave revy, eftersom hendes far, Per Pallesen, jo gjorde det i så ganske mange år blandt andet som instruktør og direktør i Hjørringrevyen, hvor også hendes mor, Kirsten Peüliche, var med på holdet.

Dét må da med garanti have sat sig i Trines dna.

Charles Darwin afviste dog historien om smedens overarm, men ud over det rent genetiske spiller miljøpåvirkninger naturligvis ind på det enkelte menneskes udfoldelser, og uden at gå ind i en videnskabelig diskussion, og inden det her udvikler sig til en revytekst af de mere absurde, må vi hellere bare skynde os at konstatere, at ja, Trine Pallesen har da været under påvirkning fra sine forældre, men hun har skam dertil gjort sig sine helt egne erfaringer med revybranchen.

Det er rigtig godt, når hun, som Tidende også oplyste mandag, fra 2026 bliver direktør for Bornholms Sommerrevy, som hun overtager fra Gunvor Reynberg og Søren Hauch-Fausbøll, der har kørt den i seks år.

Og med stor succes, kan man godt tillade sig at konkludere, eftersom den blev kåret til Årets Revy 2025.

Året rundt

Bornholm har Trine Pallesen, som selv er årgang 1969, også et tæt forhold til.

– Jeg har besøgt Bornholm som barn, hvor jeg var meget glad for det, siger hun i telefonen fra Amager, hvor hun bor til daglig.

– Og så har jeg som voksen valgt at komme der rigtig meget med mine børn. Selvfølgelig mest på ferier, men i de seneste år er jeg også kommet der uden for sæsonen, når jeg havde brug for at forbinde mig med noget andet end den københavnske storby.

– Jeg føler mig hjemme på Bornholm, og jeg har mødt rigtig mange gode mennesker derovre. Jeg føler mig specielt meget forbundet med naturen, og det er sådan et sted, jeg gerne rykker over, når jeg kan mærke, at jeg har brug for det.

Hvor tager du hen på Bornholm?

– Jeg har både nogle venner, der bor oppe omkring Allinge, og nogle, der bor nede ved Aarsdale og Svaneke. Og jeg kører tit rundt og går ture forskellige steder på øen, så jeg synes egentlig, at jeg har et rimelig godt kendskab til meget af Bornholm, uden at jeg kan sige, at jeg kender det hele.

Hvad fik dig til lægge billet ind på at overtage revyen på Bornholm?

– Jamen, jeg er jo opvokset i en revy. Min far og mor havde Hjørringrevyen gennem mange år, da jeg var barn og i min ungdom, siger Trine Pallesen.

Godt kendskab

– Så jeg er meget vokset op med den genre og har selv lavet revy både som ung og ældre. Jeg har da også i slutningen af 1990'erne på Rønne Theater spillet med i Bornholmerrevyen, dengang Waage Sandø lavede den, men jeg har i det hele taget lavet revy mange andre steder i landet, så jeg synes egentlig, at jeg har et godt kendskab til genren.

Har den ændret sig i forhold til tidligere, der er jo stolte traditioner langt tilbage?

– Jeg vil sige, at i helt gamle dage med Lulu Ziegler, Liva Weel, Osvald Helmuth og sådan nogle, var det meget manden på gaden, det handlede om. Siden blev det mere og mere dagsaktuelt, og man skulle gerne lave parodier for eksempel. Man kan gøre det på forskellige måder, og det er meget et spørgsmål om smag i forhold til, hvor man synes, de gode historier ligger.

– Jeg kan rigtig godt lide de gamle revyer med "Henne om hjørnet, nede i kælderen" og så videre, men det er ikke ensbetydende med, at det er dét, vi skal lave. Lige nu tænker jeg, det ligger et sted midt imellem, men jeg tror ikke, jeg kommer til at lave en parodi på en politiker, måske snarere en sang om en eller anden politikers kone, mand eller rengøringsassistent. Man kan jo godt ramme noget af det, som er i vores tid, uden at man laver en decideret parodi. Der er mange måder at angribe et samfundsproblem på.

På ryggen

Har du overhovedet nogen idé om, hvem der skal med på holdet?

– Ja, det har jeg. Jeg må hellere vente med at nævne nogle navne til hele holdet er på plads, for der kan ske så meget undervejs, men jeg glæder mig til at kunne fortælle, hvem der skal være med, for det betyder rigtig meget for mig. Jeg ser meget det at lave revy som en hold-ting. Jeg er ikke så optaget af direktørkasketten, men mere af at finde nogen, som jeg kan have det sjovt sammen med.

– På den måde kan man sige, at jeg står meget på ryggen eller på skuldrene af Gunvors og Sørens måde at lave revy på. Poesien og musikken betyder meget for mig, derfor vil jeg også gerne have en levende musiker med på scenen igen i 2026, siger Trine Pallesen.

Hvor mange skuespillere skal der være på sådan et hold?

– Vi bliver tre eller fire afhængigt af økonomien i det.

At revyen ligger i Kyllingemoderen, passer den nye revydirektør rigtig godt.

– Den ligger inde midt på øen, og det viser, at den er alles revy, siger hun.

– Jeg synes jo, det er et helt fantastisk sted, og det er så ulig alle andre steder, jeg har set, hvor der er spillet revy.

Hvor vigtigt er det for sådan en revy med lokale vinkler?

– Det er da vigtigt, synes jeg. Så vi kommer til virkelig at have øjne og ører åbne i forhold til, hvad der foregår på Bornholm. Det er kun skønt for mig at skulle følge med og sætte mig ind i alt muligt af, hvad der foregår. Men bornholmerne er jo heller ikke kun bornholmere, de er også mennesker i Danmark og borgere i verden, så det er ikke alt, der skal have en lokal vinkel, siger Trine Pallesen.

– Jeg kan både li' de små, hurtige, korte numre, som umiddelbart kan virke åndssvage, men som man ikke kan lade være med at grine af, og så de lidt dybere ting, hvor man også griner, men fra et andet sted i maven, eller hvor man bliver berørt af noget. Og det er jo det, humoren kan – den åbner ind til, at når man først har grinet, så kan man bedre modtage noget, der går i hjertet.

Tilbage til ismanden

Skriver du selv tekster?

– Altså, det har jeg ikke gjort, men det er meget sjovt, for efter det er gået op for mig, at jeg skal det her med Bornholms Sommerrevy, så begyndte jeg at få nogle idéer. Og det er jo en af de bedste grunde til at sige ja til at lave sådan et stykke arbejde, at man umiddelbart begynder at blive kreativ, for så kan det være, der opstår nogle ting.

– Og faktisk, nu vi taler om det, skrev jeg en tekst til en sang, dengang jeg lavede Bornholmerrevy sammen med Waage Sandø. Jeg skrev en sang, der hed "Åh, Krølle Bølle Ismand", og det var så en kærlighedssang til en ismand, som Søren Hauch-Fausbøll spillede dengang.

– Det kan da være, at jeg skal grave den frem igen, og så kan den blive sunget af en lidt ældre kvinde, der også har forelsket sig i en ismand fra Bornholm, ler Trine Pallesen.