Kommunaldirektør om omstridte økonomiske mål: Derfor er der brug for dem

Der bliver i de kommende år behov for nye børnehaver og plejeboliger, renoveringer af nedslidte bygninger og havne samt investeringer til at skabe flere steder at bo til en voksende befolkning. Kommunen skal derfor skrue op for anlægsambitionerne, mener Johannes Nilsson, der pointerer, at hans forslag om minimum 60 millioner kroner om året er i underkanten.

Kombinationen af mangelfuld vedligeholdelse af bygninger/anlæg gennem mange år og en befolkningsudvikling, der øger behovet for nye institutioner til samfundets yngste og ældste, har fået kommunens ledelse til at foreslå, at politikerne godkender fire nye overordnede økonomiske mål. Forslaget, som kommunaldirektøren fremsatte til politisk behandling med opbakning fra borgmester Thomas Thors (S), skabte en hidsig debat i sidste uge. Frontfigurerne i de fire partier, som efter nytår udgør flertallet i kommunalbestyrelsen, mener, at godkendelsen af nye mål burde blive overladt til dem.

Kommunaldirektør Johannes Nilsson forklarer, at det er på høje tid, at de eksisterende økonomiske mål bliver opdateret.

– Når man kigger på de aktuelle forventninger til udgifterne og indtægterne i de kommende år, så kræver det nogle skarpe prioriteringer. Det, mener jeg, er nødvendigt, for at man kan have en rettidig økonomistyring, siger han om baggrunden for målene.

Eksorbitant efterslæb

Et af målene er at hæve forventningerne om forbruget på anlægsopgaver fra mindst 30 millioner kroner om året til det dobbelte. 60 millioner kroner om året vil dog ikke være nok til at indfri alle de behov, som kommunaldirektør Johannes Nilsson ser forude. Men i lyset af det seneste budget, der opererer med kassetræk i nærheden af 100 millioner kroner om året i 2023-2025, er kommunen nødt til at dæmpe ambitionsniveauet.

– Jeg ser også ind i den økonomiske virkelighed, som Bornholm har, og derfor anbefaler jeg ikke det ideelle mål, men et mål, som efter min vurdering er realistisk og ansvarligt, siger han om målet på 60 millioner kroner.

– Hvis vi virkelig skulle sætte penge af til at imødegå den demografiske udvikling, så skal man sætte endnu mere af, siger han.

Det akutte behov hænger sammen med, at den gennem mange år økonomisk pressede kommune i årevis ikke har investeret nok penge i renoveringer. Det har skabt et stort efterslæb.

– Vi har nogle eksorbitante og meget presserende vedligeholdelsesudfordringer, siger Johannes Nilsson.

– Det handler ikke kun om bygninger, men også om alle mulige andre kommunale anlæg. Bare på vores kommunale havne har vi efterslæb på 70 millioner kroner.

Børnehaver og skoler

De seneste år har bragt flere tilflyttere til Bornholm, og efter årtier med faldende befolkningstal er kurven knækket, og befolkningstallet steg i 2020. Tilgangen af børnefamilier kræver, at kommunen skal reagere hurtigere, end de fleste forventede for fire-fem år siden.

– Så vi kommer til at kigge på antallet af børnehavepladser. Og på et lidt senere tidspunkt kommer vi også til at kigge på, om vi har de rette faciliteter på skoleområdet, siger Johannes Nilsson.

Den demografiske udvikling betyder også, at kommunen kommer til at foretage nye investeringer i på plejeboliger og andre tilbud til ældre, forklarer Johannes Nilsson. Hvor hurtigt og i hvilken grad der skal investeres i bygninger til de ældste, vil afhænge af, hvordan den demografiske udvikling kommer til udtryk i de kommende år, siger kommunaldirektøren.

Den stigende mængde børn og ældre fremskynder ombygninger og byggerier, der vil belaste kommunens økonomi.

– Med visionen om at blive nogle flere – altså 42.000 i 2028 – og den demografiske udvikling i øvrigt kigger vi ind i, at vi faktisk bliver nogle flere børn og flere ældre, siger kommunaldirektøren.

– Når vi taler om den demografiske udvikling, handler det altså om udgifter til at tilpasse vores bygninger til de behov, der kommer i de kommende år. Udover at vi har et eksorbitant stort efterslæb, er der også et behov for rettidigt at kunne tilpasse vores bygningsmasse, så vi på bedst mulig måde kan løse opgaverne – både af hensyn til borgerne og de medarbejdere, der skal løse opgaverne i bygningerne. Det kræver altså, at der er nogle penge at arbejde med.

Finansiering af boliger

En fjerde ting, der har spillet ind på udformningen af den nye anlægsmålsætning, er ambitionen om at få tilstrækkeligt antal boliger på Bornholm, forklarer Johannes Nilsson.

– Vi kan ikke som kommune bygge boliger, men kigger vi på almene boliger, skal vi også afsætte økonomi til grundkapitaltilskud. Det koster rigtig mange penge. Og skal vi byggemodne, skal vi som udgangspunkt have de penge, som vi bruger, ind igen fra salget af grundene. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er der nogle omkostninger forbundet med at gøre klar til boliger, som nogle andre kan bygge.

Afspejler ført politik

Både i 2019 og 2020 ville anlægs- og driftsoverskudsmålene, som kommunaldirektør Johannes Nilsson har foreslået at indføre, være blevet opfyldt. Også det omstridte budgetforslag for 2022 lever lige præcis også op til målsætningerne om et overskud på 80 millioner kroner på den ordinære drift, og med 66 millioner kroner afsat til anlægsprojekter ville en ændret anlægsmålsætning også blive opfyldt.

De økonomiske mål blev senest revideret i 2018, og siden da har fremtidsudsigterne og investeringsbehovet ændret sig markant, mener kommunaldirektøren.

– De er lavet på et tidspunkt, hvor Bornholms og kommunens virkelighed så anderledes ud. Det er en ajourføring af målene til verden af i dag, og jeg anbefaler helt sikkert også den kommende kommunalbestyrelse at følge den linje, siger Johannes Nilsson.

Det er endnu uvist, om de fire nye mål vil komme til afstemning i kommunalbestyrelsen i december. Da målene skulle behandles i økonomiudvalget, blev punktet på Linda Kofoed Perssons ønske pillet af dagsordenen, men Socialdemokratiet eller Venstre kan vælge at bringe sagen op i kommunalbestyrelsen, hvor de to partier måneden ud har flertal.

Fakta om økonomien

Bornholms Regionskommunes økonomiske knibe kommer til udtryk, når man kaster et blik på bundlinjen i årene 2023-25. Alle tre år vil den økonomiske ubalance resultere i kassetræk på mellem 88 og 98 millioner kroner, viser den seneste resultatopgørelse, der blev lavet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2022.

Der bliver i de tre overslagsår 2023, 2024 og 2025 budgetteret med driftsresultater, der ligger langt fra både det eksisterende mål om et overskud på 50 millioner kroner og kommunaldirektørens foreslåede 80 millioner kroner:

2023: +37,3 millioner kroner

2024: +10,3 millioner kroner

2025: - 22,8 millioner kroner

Et overskud på driften skal finansiere anlægsudgifter og kommunens afdrag på lån.

I 2023 og 2024 er der i budgettet afsat henholdsvis 99 og 88 millioner kroner til anlæg. De høje beløb skyldes ikke mindst rådhusplanen, der er officiel politik, indtil det nye flertal sætter bremserne i.

Kilde: Resultatopgørelsen, Budget 2022

Forslag til nye økonomiske mål

Mål 1: Resultatet af ordinær driftsvirksomhed skal udvise et overskud på minimum 80 mio. kr.

Dette mål var tidligere sat til minimum 50 mio. kr. Baggrunden for at hæve målsætningen på dette område hænger sammen med, at det i udgangspunktet er overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed, der skal dække de politiske ambitioner og behov for anlægsinvesteringer,

afdrag på gælden eller opbygning af kassebeholdningen. Overskuddet på ordinær driftsvirksomhed bør ikke komme under 60 mio. kr., hvis det skal dække de nødvendige vedligeholdelsesudgifter og afdrag på lån.

Overskud på ordinær driftsvirksomhed er således tæt forbundet til målet for anlægsinvesteringer (mål 2) og til de årlige udgifter til gældsafdrag, jf. mål 4.

Mål 2: De årlige anlægsinvesteringer skal være minimum 60 mio. kr.

Dette mål var tidligere sat til minimum 30 mio. kr. Baggrunden for at hæve målsætningen er efterslæb på vedligeholdelse af de kommunale bygninger og anlæg, behov for nye bygninger som følge af den demografiske udvikling, fx daginstitutioner og plejecentre, samt behov for at investere i boligudviklingen på Bornholm. Beløbet afspejler en afvejning af de seneste års udgifter til anlægsområdet sammenholdt med forventningerne til de økonomiske muligheder. Det er vurderingen, at de samlede efterslæb og behov vil være højere, hvorfor det vil værenødvendigt med en skarp prioritering på området.

Mål 3: Den gennemsnitlige likviditet skal være minimum 150 mio. kr.

Målet for kassebeholdningen har i en årrække været fastsat til minimum 75 mio. kr. Siden 2016 har den gennemsnitlige kassebeholdning ligget højere end 200 mio. kr. Den seneste likviditetsopgørelse pr. 30. september 2021 viser en gennemsnitlig kassebeholdning på 354,5 mio. kr.

I hele træskolængder er 250 mio. kr. heraf øremærket til centrenes overførsler og anlægsprojekter. Dette beløb inkluderer 90 mio. kr. til projektet med at samle de administrative medarbejdere, som i budget 2022 blev besluttet skal finansieres delvist af kassebeholdningen.

Der findes ikke en præcis definition for, hvor stor en kommunes kassebeholdning bør være. Men kassebeholdningen skal være stor nok til at imødegå en vækst i udgifter, der ikke har væ ret mulige at forudse og stor nok til at håndtere et større forbrug af decentralt opsparede midler.

Mål 4: Den langfristede gæld målt per indbygger skal fortsat ligge under landsgennemsnittet

Tidligere var målet, at lånoptag til anlægsprojekter udnyttes fuldt ud, så påvirkning af kom- munens løbende drift og anlæg minimeres. Låntagning kan være fornuftigt for at kunne finansiere de anlægsprojekter, som politisk vurderes som vigtige. Det er dog en balance set i for- hold til resultatet af ordinære driftsvirksomhed og udgifter til anlægsinvesteringer, da der er udgifter forbundet med lån i form af afdrag og renter. Administrationen anbefaler at have en mere tilbageholdende tilgang til optagelse af nye lån for ikke at belaste driftsbudgettet mere end godt er i en årrække fremover.