Trøst, Riis og Persson kritiserer forslag om nye økonomiske mål

Et nyt forslag fra kommunaldirektøren om at ændre regionskommunens overordnede økonomiske mål og reelt set beskære driftsmidlerne møder hård kritik fra det kommende flertal, der mener, at debatten bør vente til det nye år.

Mange års manglende vedligeholdelse af bygninger og behovet for nybyggeri af daginstitutioner og plejecentre har fået kommunaldirektør Johannes Nilsson til at foreslå et par markante ændringer af kommunens overordnede økonomiske politik.

Forslaget indebærer, at målet for overskuddet på den ordinære drift øges fra 50 til 80 millioner kroner om året, mens målet for årlige anlægsinvesteringer fordobles fra 30 til 60 millioner kroner.

Økonomi-, erhvervs- og planudvalget skal torsdag debattere de ændrede mål, og det er hensigten, at kommunalbestyrelsen kan vedtage dem senere på måneden, hvis der er flertal for det.

At en afgående kommunalbestyrelse skal have indflydelse på noget så afgørende for det kommende flertals muligheder for at udfolde partiernes politiske idéer, frustrerer Linda Kofoed Persson (DF).

– Når man ligefrem går ind og strammer mål, som man ikke har lavet om de sidste fire år, får jeg en tanke om, at nogen vil sørge for at forpurre vores arbejde, siger DF-gruppeformanden, der er en del af kommende flertal i kommunalbestyrelsen.

I strid med Trøsts strategi

Linda Kofoed Persson vil på økonomiudvalgsmødet foreslå at fjerne punktet fra dagsordenen. Dette forslag støttes af Morten Riis (EL) og kommende borgmester Jacob Trøst (K).

– Jeg ville jo foretrække, at det bliver noget, den nye kommunalbestyrelse får lov at tage stilling til. Det er ret store forandringer, siger Jacob Trøst.

I valgkampen var han fortaler for at øge driftsudgifterne for at finde råderum til at investere i specielt børneområdet, og han foreslog at bruge kassebeholdningen som finansiering. Særligt det foreslåede mål om at øge overskuddet på driften med 30 millioner kroner vil spænde ben for de politiske ambitioner, han gik til valg på.

– Vi skal have en sund økonomi, men det skal ikke ske på bekostning af de områder, vi gerne vil prioritere. Jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre med disse mål, siger Jacob Trøst, der anerkender behovet for at finde flere penge til anlægsprojekter i lyset af efterslæbet på vedligeholdelse af kommunens bygninger.

– Det er en balance, og den bør man jo overlade til os, der starter 1. januar. Uanset hvad de bliver enige om i aften, kan der jo være nogle ting, vi bliver nødt til at lave om i den nye kommunalbestyrelse, siger den kommende borgmester forud for torsdagens møde.

Han påpeger, at den kommunale ledelse glemmer at tage hensyn til de medarbejdere, der har arbejdet med de økonomiske mål og risikerer at forårsage et unødvendigt dobbeltarbejde. Den opfattelse deles af de andre gruppeformænd i den nye konsituteringsaftale.

– Dybest set tror jeg, at det vil være skønne spildte kræfter, siger Morten Riis.

– Jeg er helt sikker på, at den nye kommunalbestyrelse og det nye økonomiudvalg vil bede om at bringe punktet på dagsordenen efter nytår, siger viceborgmesteren fra Enhedslisten.

Forlængelse af budgetaftale

Morten Riis mener, at en debat om de overordnede økonomiske mål burde vente, indtil den nye kommunalbestyrelse har revideret den omstridte budgetaftale, som Venstre og Socialdemokratiet vedtog uden støtte fra andre partier. Især en afblæsning af nybyggeriet til et rådhus i Knudsker vil frigøre penge til andre anlægsopgaver og ændre forudsætninger.

– Det her er en forlængelse af politikken, som man lagde med budgetvedtagelsen, siger han om baggrunden for målene.

– Vi er nødt til at gå budgettet igennem for at se, hvilke anlæg fra budgetaftalen vi er nødt til at aflyse. Det vil give et mere retvisende billede af, hvilke udfordringer vi har, siger Morten Riis, der ikke giver meget for argumentet om, at en politisk vedtagelse af nye mål skal se som en udveksling af erfaringer ved overgangen til en ny ledelse.

– Det er ikke erfaringsoverlevering, men et forsøg på at fastsætte den økonomiske politik.

Mangel på pli

Linda Kofoed Persson er ligesom sine to kolleger i den nye politiske blok imod at øge driftsoverskuddet. Hun var også modstander af det eksisterende mål om at fastsætte et mål om overskud på 50 millioner kroner.

Driftsoverskuddet er en måderne, hvorpå kommunen kan skaffe finansiering til anlægsprojekter og afdrag på gæld.

– Når man beder børne- og skoleudvalget om at lave et driftsoverskud år efter år, er det det samme som at vedtage en besparelse, siger DF-gruppeformanden, der især bliver provokeret over timingen.

– Jeg er frustreret over, at vi dels har en kommunaldirektør, der foreslår at putte det punkt på dagsordenen, og dels at vi har en borgmester, der tillader det, siger Linda Kofoed Persson.

– Jeg synes, det er mangel på pli fra vores borgmesters side. Det her punkt skal på til januar og ikke et sekund før.

Forslag til nye økonomiske mål

Mål 1: Resultatet af ordinær driftsvirksomhed skal udvise et overskud på minimum 80 mio. kr.

Dette mål var tidligere sat til minimum 50 mio. kr. Baggrunden for at hæve målsætningen på dette område hænger sammen med, at det i udgangspunktet er overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed, der skal dække de politiske ambitioner og behov for anlægsinvesteringer,

afdrag på gælden eller opbygning af kassebeholdningen. Overskuddet på ordinær driftsvirksomhed bør ikke komme under 60 mio. kr., hvis det skal dække de nødvendige vedligeholdelsesudgifter og afdrag på lån.

Overskud på ordinær driftsvirksomhed er således tæt forbundet til målet for anlægsinvesteringer (mål 2) og til de årlige udgifter til gældsafdrag, jf. mål 4.

Mål 2: De årlige anlægsinvesteringer skal være minimum 60 mio. kr.

Dette mål var tidligere sat til minimum 30 mio. kr. Baggrunden for at hæve målsætningen er efterslæb på vedligeholdelse af de kommunale bygninger og anlæg, behov for nye bygninger som følge af den demografiske udvikling, fx daginstitutioner og plejecentre, samt behov for at investere i boligudviklingen på Bornholm. Beløbet afspejler en afvejning af de seneste års udgifter til anlægsområdet sammenholdt med forventningerne til de økonomiske muligheder. Det er vurderingen, at de samlede efterslæb og behov vil være højere, hvorfor det vil være nødvendigt med en skarp prioritering på området.

Mål 3: Den gennemsnitlige likviditet skal være minimum 150 mio. kr.

Målet for kassebeholdningen har i en årrække været fastsat til minimum 75 mio. kr. Siden 2016 har den gennemsnitlige kassebeholdning ligget højere end 200 mio. kr. Den seneste likviditetsopgørelse pr. 30. september 2021 viser en gennemsnitlig kassebeholdning på 354,5 mio. kr.

I hele træskolængder er 250 mio. kr. heraf øremærket til centrenes overførsler og anlægsprojekter. Dette beløb inkluderer 90 mio. kr. til projektet med at samle de administrative medarbejdere, som i budget 2022 blev besluttet skal finansieres delvist af kassebeholdningen.

Der findes ikke en præcis definition for, hvor stor en kommunes kassebeholdning bør være. Men kassebeholdningen skal være stor nok til at imødegå en vækst i udgifter, der ikke har væ ret mulige at forudse og stor nok til at håndtere et større forbrug af decentralt opsparede midler.

Mål 4: Den langfristede gæld målt per indbygger skal fortsat ligge under landsgennemsnittet

Tidligere var målet, at lånoptag til anlægsprojekter udnyttes fuldt ud, så påvirkning af kom- munens løbende drift og anlæg minimeres. Låntagning kan være fornuftigt for at kunne finansiere de anlægsprojekter, som politisk vurderes som vigtige. Det er dog en balance set i for- hold til resultatet af ordinære driftsvirksomhed og udgifter til anlægsinvesteringer, da der er udgifter forbundet med lån i form af afdrag og renter. Administrationen anbefaler at have en mere tilbageholdende tilgang til optagelse af nye lån for ikke at belaste driftsbudgettet mere end godt er i en årrække fremover.