Indvendinger mod landanlæg: Udskriv en arkitektkonkurrence og grav hallerne ned

I høringssvar om Energiø Bornholm opfordrer blandt andre Arkitektforeningen og et par nyvalgte lokalpolitikere til, at myndighederne gør sig umage for at involvere arkitekter, når landanlægget på Sydbornholm skal tegnes.

På det første borgermøde om energiøen i november løftede Energinet sløret for, hvordan den type landanlæg plejer at se ud. I præsentationen viste vicedirektør Marian Kaagh fra Energinet billeder af jyske transformatorstationer, der er lidt mindre end energiøens. De fremmødte fik at vide, at omformeranlægget på Bornholm vil blive mellem 23 og 25 højt. Der skal bygges flere bygninger, der i Energinets eksempler var firkantede klodser med en grundplan på 103 x 60 meter. I alt er der brug for at finde areal på cirka 90 hektar (0,9 kvadratkilometer) til landanlægget, som vil blive hegnet ind.

Den forventede fremtoning i det sydbornholmske landskab optager mange, kan man læse i høringssvarene, som Tidende har fået aktindsigt i. Flere reagerer på Energinets præsentation på Green Solution House i november, hvor Marian Kaagh fortalte om, hvad man normalt gør for at få de store strømanlæg til at passe ind i omgivelserne. Sædvanligvis planter Energinet træer og anden lokal vegetation omkring transformatorstationerne, men det vil være forkert at glemme bygningerne og de store installationer, der skal stå under åben himmel, mener Gugga Zakariasdottir, som har skrevet et høringssvar på vegne af Arkitektforeningens bornholmske afdeling.

"Beplantning kan gøre meget, men udgangspunktet må altid være at udforme bygninger og anlæg, så de indpasses funktionelt og visuelt i de pågældende omgivelser. Arkitektforeningen på Bornholm vil derfor opfordre til, at der udskrives en arkitektkonkurrence, inden den forestående planlægningsproces (udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanforslag) igangsættes," skriver Gugga Zakariasdottir på vegne af Arkitektforeningen.

Hun foreslår at udskrive en åben, international konkurrence, hvor der både skal tages højde for, hvordan bygningerne kan udformes æstetisk, og hvordan bygninger og de udendørs højspændingsinstallationer kan indpasses i landskabet.

"Der er brug for, at arkitektfagets kreativitet sætter ind for at løse en opgave og danne typologier for fremtidigt byggeri – at skabe et projekt, der gerne inspirerer andre rundt om i verden, når der i de kommende år skal satses massivt på den grønne omstilling af energisektoren", skriver Arkitektforeningens lokalafdeling.

Mesterværk

Mikael Benzon, nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem fra Enhedslisten, er enig i, at arkitekterne ikke må glemmes, når transformator- og omformerstationen skal designes.

"Formgivning af bygninger er for vigtigt at overlade til ingeniører", skriver han.

"Bornholm risikerer jo at skulle lægge jord til et kæmpe industrianlæg, som vil være et voldsomt fremmedelement i vores karakteristiske natur og kulturlandskab. Det bør være statens opgave, som bygherre, at udskrive en arkitektkonkurrence, så det bornholmske landskab ikke bliver voldtaget, men tværtimod beriges med et arkitektonisk mesterværk. Et mesterværk, der på land kan stå mål med de teknologiske ambitioner på havet. Et mesterværk af en art som kan skabe international opmærksomhed og blive et eksempel på kombinationen af arkitektonisk og teknologisk vision og kunnen," skriver Mikael Benzon.

Hans partifælle Stig Westermann, der ligeledes er ny i kommunalbestyrelsen, opfordrer Energistyrelsen til at involvere "en af vores stærkeste brands på øen – nemlig vores store tradition for kunsthåndværk i verdensklasse", som han skriver:

"Måske kunne I udskrive en konkurrence blandt de bornholmske kunsthåndværkere. Hvem kan 'indpakke' hele eller dele af bygningen/bygningerne på den mest kreative og smukke måde? Det, som ikke er bygninger, kunne så 'indpakkes' i natur i form af træer, volde og søer. En historie om vedvarende grøn energi – kunst og natur. Det fås vel ikke bedre", opsummerer Stig Westermann.

Nedsænkning

En anden måde at mindske den visuelle påvirkning af de store klodser ville være at grave dem ned. Dette foreslår blandt andre Michael Trolle, som mener, at regionskommunen og andre bornholmske aktører bør arbejde for at kamouflere landanlægget.

"At etablere Energiø Bornholm skal følge med store krav til den visuelle belastning fra anlægget fra Bornholms side. Ikke mindst i forhold til en nedsænkning i terrænet af hele anlægget, såvidt som etablering af et visuelt acceptabelt område med beplantede volde omkring anlægget, så det – over tid – vil forsvinde, i takt med at træer på de nye volde vokser sig højere," skriver Michael Trolle i sit høringssvar.

Også Bornholms Miljø- og Energiforening (BOMEF) anbefaler, at forundersøgelserne ser på muligheden for en delvis nedgravning eller nedsænkning i terrænet for at minimere de visuelle gener. Foreningens formand Peter Haag opfordrer samtidig myndighederne til at placere landanlægget på marker med landbrugsdrift.

"Naturen på Sydbornholm er i forvejen belastet. BOMEF foreslår derfor, at der primært udtages eksisterende landbrugsjord til anlægsarealet i stedet for naturområder," skriver formand Peter Haag,

Han foreslår desuden, "at forundersøgelserne omfatter, om de mange tagflader af det forudsete anlæg kan stilles til rådighed for placering af solceller – i stedet for at sådanne solceller skulle placeres direkte på landområder".

Vindmøllebranchen følger med

De bornholmske indvendinger er allerede blevet noteret hos vindmøllebranchens interesseorganisation, Wind Denmark, der opfordrer de statslige myndigheder til at interessere sig for ”de visuelle forhold”.

Det sydbornholmske område, der er udpeget til at lægge jord til transformatorstationen, ”kan siges at kendetegne den bornholmske idyl med bølgende marker i et åbent landskab med meget lidt bebyggelse," skriver Wind Denmark.

"Et landanlæg, der skal kunne håndtere op til 3 GW havvind, vil alt andet lige være af betydelig størrelse og vil derfor også medføre en væsentlig visuel påvirkning, der hvor det vil blive etableret. Af den grund, og særligt grundet nogle bornholmere har udtrykt bekymring for, hvilken effekt et stort industrielt anlæg kan få for den lokale turisme og Bornholms image som en turist-ø, anbefaler Wind Denmark, at de visuelle forhold bør have en høj detaljeringsgrad", skriver Wind Denmark i høringssvaret.

Høringen, som varede frem til 13. december, handlede om at indsamle idéer og forslag forud for den strategiske miljøvurdering, som Energistyrelsen sætter i gang i år. I løbet af 2022 vil regionskommunen også indlede planlægningsarbejdet. Inden for få måneder ventes det at området, hvor landanlægget skal opføres, vil blive fundet. Energistyrelsen har indtil videre udpeget en zone på Sydbornholm mellem Arnager og Raghammer Odde som stedet, hvor kablerne fra havvindmølleparkerne føres i land. Landanlægget kan placeres op til fem kilometer fra kysten.