– Det ser jo fint og kubisk ud, siger han om bygningerne og vender blikket mod højspændingskomponenterne, der står under åben himmel.
– Ovre på den anden side har man selve transformerdelen, hvor masterne står. Det ser altid ud af h til. Der må kunne gøres en indsats for at få dem spærret inde på en eller anden måde, siger Lasse Steen Jepsen.
Som afslutning på borgermødet kunne deltagerne snakke mere uformelt med de tilrejsende embedsfolk og lokale aktører. Chefprojektleder Poul-Jacob Vilhelmsen (med siden til) kunne fortælle, at han har svært ved at forestille sig, at det store landanlæg vil få lov til at blive bygget syd for Søndre Landevej. Foto: Jakob Nørmark
Det er muligt at pakke højspændingskomponenter ind i bygninger ved anvendelse af gas, forklarer Poul-Jacob Vilhelmsen. Det kræver en ganske potent SF6-gas, der har et klimaaftryk, der er er 22.000 gange større end CO2, hvorfor det er altafgørende at undgå udslip. Til højspændingsniveauet, som strømmen fra havvindmøllerne skal skrues op til på Energiø Bornholm, er gasløsningen ikke mulig endnu.
– Teknologien er ikke i dag til stede til at lave det på 400.000 volt niveau, siger chefprojektlederen, der flere gange supplerede panelet med tekniske svar.