Den nye ejergruppe på slagteriet Hallegård er nu klar med en plan for realisering af det miljømæssige fokus, som har været i sigte siden den københavnske erhvervsmand August Lund gik ind som medejer i februar.
Det fortæller selskabet i en pressemeddelse.
– Der ligger nu en samlet plan for Hallegård på klima og miljø til godkendelse i kommunen. Vi udpeger hvad for noget jord, vi kan lægge om, så det giver mest for klimaet. Der kan være et potentiale på op mod 40 ton CO2-ækvivalenter (omregningsfaktor til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten red.) per hektar per år.
Det er ret meget i forhold til bare at lægge brak. Samtidigt opretholder vi produktionsenheden og udlægger jorder til økologisk grøntsagsproduktion, som der er meget efterspørgsel efter. Det bliver et eksperimentarium på den måde, at vi løbende tjekker op på klimaeffekt og biodiversitet og deler ud af vores erfaringer til så mange som muligt, der vil lave den slags projekter, lyder det fra Eskil Nielsen, en del af investorgruppen bag Hallegård og koordinator på pilotprojektet.
August Lund opkøbte i februar halvdelen af Hallegård og reddede virksomheden ud af økonomisk morads. Han blev dermed medejer af både selskabet, der driver slagteri og pølsemageri, men også selskabets ejendomme og jordbrug. Som en del af den nye ejergruppe med Jørgen Christensen har det hele tiden været for øje at arbejde hen imod en miljømæssig omlægning af produktionen.
– Klimainvesteringer er en nødvendighed og god økonomi, lyder det fra August Lund.
Trækker på kulturhistorie
I arbejdet har Hallegård blandt andet måtte trække på den bornholmske kulturhistorie, hvor man ved hjælp fra historiker Ingrid Nielsen, har optimeret klimaindsatsen ved at kigge på gamle landkort fra 1818. Her har udgangspunktet været, at forsøge at bruge de gamle kulturlandskaber som grundlag for løsning af nutidens behov i forhold til klima, økologi, biodiversitet og produktion, fortæller Hallegård. Dette er blandt andet gjort ved simple reguleringer af terræn og dræn, hvor man optimerer klimaeffekten ved selektiv udtagning af jorder til vådområder.
– Det her er jo i sig selv kun et meget lille skridt - men i en rigtig retning. Og giver det inspiration for andre, kan det blive til mere. Så vi laver som noget nyt en ”Klima-Gør det selv-vejledning”, så andre, der har mod på den slags, får en opskrift, de kan bruge til at komme igennem både teknikken og sværmen af regler og regulativer. På stedet formidler vi projektet med stisystemer og information. Og planen er, at skal kunne sove en nat i et klimaprojekt, hvor vi vil lave en shelter midt i det hele, udtaler Eskild Nielsen. Og Jørgen Christensen tilføjer
– Det her har vi villet meget længe. Men den nye struktur kan vi for alvor trække i den rigtige retning, siger Jørgen Christensen.
