Graveren med den flotte udsigt

Henrik Branth er efter mange år som blikkenslager blevet graver ved Ruts Kirke.

– Det, jeg er blevet mest overrasket over ved jobbet, er, hvor mange turister der kommer her, siger Henrik Branth, da vi kommer ud af graverens kontor og ser, at der holder tre biler på parkeringspladsen ved Ruts Kirke – ud over Tidendes redaktionsbil.

De kommer især for at se udsigten, men også for at se kirken – og mange af dem vil gerne have en snak, siger Henrik Branth.

Henrik Branth, der om få dage fylder 45 år, har siden den 1. februar haft jobbet som graver ved Ruts Kirke. En af Danmarks højst beliggende kirker, 129,5 meter over havet, hvilket giver en flot udsigt. På gode dage kan man se den skånske kyst.

Henrik Branth kommer fra Kjellerup i Midtjylland. Hans skæbne blev beseglet, da han kom på efterskole og mødte Katrine fra Bornholm. Det betød, at han som 18-årig valgte at flytte til Bornholm.

– Det har jeg aldrig fortrudt, siger han.

Eget firma i 23 år

Henrik Branth kom i lære som vvs’er hos Flemming Svendsen VVS i Rønne, og derefter blev han selvstændig med eget firma i 23 år. Specialet har været som tag- og facademontør med tagrender, zink-og kobberkviste med videre.

– Man bliver håndværker, fordi man synes, arbejdet er spændende, og som selvstændig har man en frihed. Men der er jo meget andet end selve arbejdsopgaven. Man skal ud og se på arbejde, give tilbud, lave regnskab og så videre. Jeg tror nok, at jeg blev mættet og trængte til at prøve noget nyt. Jeg tror heller ikke, at det ville være sagen for mig at blive medarbejder i et vvs-firma igen, når jeg har været selvstændig i så mange år.

– Så poppede det her job op. Jeg søgte, og så fik jeg det sandelig, siger Henrik Branth om, hvordan det gik til, at han kom til at afløse Rutskers mangeårige graver, Michael Sander.

Frihed under ansvar

– Her er der også frihed under ansvar. Man skal bare sørge for at lave sine ting. Det er selvfølgelig stadig nyt for mig, men jeg føler, at jeg er kommet på den rigtige hylde, og det med at arbejde alene, har jeg jo været vant til.

Henrik Branth er i mange år kommet i kirken i Hasle, som deler præst med Rutsker. Så han er i forvejen en del af kirkelivet.

– Men selv om jeg er kommet i kirken om søndagen, er der meget af det bagvedliggende, man ikke ser som almindelig kirkegænger, konstaterer han.

Det har Henrik Branth fundet ud af nu, hvor han gerne møder et par timer før, når der er gudstjeneste i Rutsker for at være klar med det hele i god tid – alt det, som skal sættes frem og ordnes, og måske skal der også støvsuges lidt i kirken.

Det er nu det gror

Henrik Branth er ansat for 33,5 timer om ugen, men erklærer, at opgaverne er meget sæsonprægede, og at det derfor fungerer meget fleksibelt, hvor han kan give den en skalle om sommeren, og så måske holde lidt mere fri om vinteren.

– Det er nu, det gror det hele, siger han, da vi går en runde på kirkegården, og med onsdag formiddags mange millimeter regn er der udsigt til, at ukrudtet skyder op igen.

Opgaven er at holde kirkegården ren og pæn. Der skal klippes græs, ordnes kanter, beskæres træer, luges ukrudt, rives gange og gravsteder skal holdes.

Henrik Branth har netop overstået tre dages hækkeklipning. Nu mangler han blot at få samlet alt afklippet sammen.

Der er forskellige male- og vedligeholdelsesopgaver. Han har for eksempel netop malet døren til klokketårnet.

Et perfekt job

Der er ikke så mange begravelser i Rutsker længere, men netop denne dag går graveren og venter på, at der skal komme en kiste fra Rønne – for torsdag er der bisættelse i Ruts Kirke.

Der skal også ordnes lidt kontorarbejde ind i mellem og laves aftaler med efterladte om gravsteder.

– Nogle vil måske sige, at det lyder som et kedeligt arbejde, men jeg laver jo vildt mange forskellige ting, og jeg synes, det er et perfekt job for mig, slutter Henrik Branth.