– På baggrund af både omtalen i medierne og de breve, som vi har fået, synes vi, at tingene skal belyses ordentligt, siger hun.
– Derfor har vi både i går og i dag (mandag, red) stillet spørgsmål til kommunens administration om både processen, juraen og økonomien i sagen om skolerne i Rønne, siger Linda Kofoed Persson.
– Det foregår mest ordentligt, hvis man taler ordentligt sammen og ikke går via medierne og Facebook. Men vi synes også, at det har været et uskønt forløb, og derfor skal vi med ordentlighed få det her på skinner.
– Derfor skal vi tale om den her sag i kredsen af partier bag kommunebudgettet, når alle partier har fået svar på de spørgsmål, som de har stillet, siger Linda Kofoed Persson.
– Når det er sket, synes vi, at det er mest ordentligt, hvis vi mødes i budgetforligskredsen og finder ud af, hvad vi skal gøre. De andre partier er også velkomne. Det kan godt være, at der ikke så mange stemmer i at arbejde sådan her. Men vi synes, at det er det mest ordentlige, siger hun.