Atlantic 10 Conference (A-10) er en amerikansk universitetsliga, der samler nogle af de stærkeste atletikhold fra det nordøstlige USA. Konferencen er en del af NCAA Division I og er kendt for sit høje sportslige niveau og intense konkurrence. Kun de bedste atleter fra medlemsuniversiteterne udtages til finalerne, og det er en ære i sig selv at få lov at stille op.
Klara Hansen var udvalgt til at repræsentere UMass i finalen på 10.000 meter – en distance hun aldrig før havde løbet på bane. Trænerne havde dog stor tiltro til hendes udholdenhed, og hun blev sendt i aktion lørdag aften klokken 19.15. Men det blev ikke et almindeligt løb.
Med 30 graders varme, torden i horisonten og regn, der piskede ned fra en sort himmel, blev løbet dramatisk afbrudt midtvejs på grund af lynnedslag. Løbet blev udsat til næste morgen klokken 9.15 – og skulle startes helt forfra. Søndag morgen var forholdene bedre, men udfordringerne var ikke ovre. Stadig enorm luftfugtighed og våde forhold, men ingen lyn.